|
I alt 3376 ord
verbalisera verbum
| Infinitiv | verbalisera |
|---|
| Præsens | verbaliserar |
|---|
| Imperfektum | verbaliserade |
|---|
| Participium | verbaliserat/verbaliserad |
|---|
| Udtale | [verb-al-is-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | verbaliser; se verbal!, fransk |
|---|
-
verbalisere, udtrykke i ord, give en sproglig formulering
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
verbatim adverbium
-
verbatim, ord for ord, ordret
verbform substantiv
| Singularis, ubestemt form | verbform |
|---|
| Singularis, bestemt form | verbformen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | verbformer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | verbformerna |
|---|
| Udtale | [verb-fårrm] |
|---|
-
bestemte former af verbet
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
verbpartikel substantiv
| Singularis, ubestemt form | verbpartikel |
|---|
| Singularis, bestemt form | verbpartikeln |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | verbpartiklar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | verbpartiklarna |
|---|
| Udtale | [verrb-part-ikkel] |
|---|
-
partikel der optræder i løs forbindelse med verber
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Verbpartiklar kan antingen bilda förstavelser till verb, som t.ex. till i tillägga eller upp i uppsöka. Eller så kan dom stå som separata ord efter det enkla verbet lägga till eller söka upp
'Verbumpartikler' kan på svensk enten danne forstavelser til verber, som fx til i tillægge eller op i opsøge. Eller så kan de optræde som separate ord efter verbet lægge til eller søge op
verifiera verbum
| Infinitiv | verifiera |
|---|
| Præsens | verifierar |
|---|
| Imperfektum | verifierade |
|---|
| Participium | verifierat/verifierad |
|---|
| Udtale | [verri-fi-era] |
|---|
| Synonymer | bestyrka, intyga, vidimera |
|---|
| Sproglig herkomst | verus=sann, latin |
|---|
-
verificere, påvise rigtigheden/sandheden af noget
verifierbar adjektiv
| Grundform | verifierbar |
|---|
| Neutrum | verifierbart |
|---|
| Pluralis | verifierbara |
|---|
| Udtale | [verri-fi-er-bar] |
|---|
-
verificerbar, som kan verificeres
verifieringskod substantiv
| Singularis, ubestemt form | verifieringskod |
|---|
| Singularis, bestemt form | verifieringskoden |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | verifieringskoder |
|---|
| Pluralis, bestemt form | verifieringskoderna |
|---|
| Udtale | [verri-fi-er-ings-kåd] |
|---|
| Se også | pinkod, säkerhetskod |
|---|
-
pinkode, sikkerhedskode
verifikat substantiv
| Singularis, ubestemt form | verifikat |
|---|
| Singularis, bestemt form | verifikatet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | verifikat |
|---|
| Pluralis, bestemt form | verifikaten |
|---|
| Udtale | [verri-fik-at] |
|---|
-
verifikation, kvittering
|
