|
I alt 3382 ord
verbal adjektiv
| Grundform | verbal |
|---|
| Neutrum | verbalt |
|---|
| Pluralis | verbala |
|---|
| Udtale | [verb-al] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra senlatin verbalis=som har med ord at gøre, afledt af verbum=ord, latin |
|---|
-
verbal, som drejer sig om sproget/som har evnen til at kunne formulere sig
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Trots sin ungdom har hon en förvånansvärd verbal förmåga
Til trods for sin unge alder har hun en forbløffende evne til at kunne udtrykke sig
-
Den icke-verbala kommunikationen kan ersätta talet
Den ikke-verbale kommunikation kan erstatte talen
-
ordret
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Verbala översättningar
Ordrette oversættelser
-
som har med verbet at gøre
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Verbaladjektiv är ett adjektiv som är avlett av ett verb, t.ex. bärbar=som kan bäras
Verbaladjektiv er et adjektiv (forholdsord) dannet af et verbum (udsagnsord), fx bærbar=som kan bæres
verbalinspiration substantiv
| Singularis, ubestemt form | verbalinspiration |
|---|
| Singularis, bestemt form | verbalinspirationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [verb-al-inn-spir-aschon] |
|---|
| Synonym | bokstavsinspiration |
|---|
-
følelsen af at kunne formidle et direkte budskab fra Gud (inspireret af ham)
(religion, mytologi, folketro)
verbalisera verbum
| Infinitiv | verbalisera |
|---|
| Præsens | verbaliserar |
|---|
| Imperfektum | verbaliserade |
|---|
| Participium | verbaliserat/verbaliserad |
|---|
| Udtale | [verb-al-is-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | verbaliser; se verbal!, fransk |
|---|
-
verbalisere, udtrykke i ord, give en sproglig formulering
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
verbatim adverbium
-
verbatim, ord for ord, ordret
verbform substantiv
| Singularis, ubestemt form | verbform |
|---|
| Singularis, bestemt form | verbformen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | verbformer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | verbformerna |
|---|
| Udtale | [verb-fårrm] |
|---|
-
bestemte former af verbet
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
verbpartikel substantiv
| Singularis, ubestemt form | verbpartikel |
|---|
| Singularis, bestemt form | verbpartikeln |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | verbpartiklar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | verbpartiklarna |
|---|
| Udtale | [verrb-part-ikkel] |
|---|
-
partikel der optræder i løs forbindelse med verber
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Verbpartiklar kan antingen bilda förstavelser till verb, som t.ex. till i tillägga eller upp i uppsöka. Eller så kan dom stå som separata ord efter det enkla verbet lägga till eller söka upp
'Verbumpartikler' kan på svensk enten danne forstavelser til verber, som fx til i tillægge eller op i opsøge. Eller så kan de optræde som separate ord efter verbet lægge til eller søge op
verifiera verbum
| Infinitiv | verifiera |
|---|
| Præsens | verifierar |
|---|
| Imperfektum | verifierade |
|---|
| Participium | verifierat/verifierad |
|---|
| Udtale | [verri-fi-era] |
|---|
| Synonymer | bestyrka, intyga, vidimera |
|---|
| Sproglig herkomst | af latin verus=sand og afledning af facere=gøre, latin |
|---|
-
verificere, påvise rigtigheden/sandheden af noget
verifierare substantiv
| Singularis, ubestemt form | verifierare |
|---|
| verifieraren |
|---|
| verifierare |
|---|
| verifierarna |
|---|
| Udtale | [veri-fi-er-are] |
|---|
-
person der verificerer
(fag, profession og lign.)
eksempel
-
En verifierare kan vara en ingenjör som testar och säkerställer att komplexa tekniska produkter eller mjukvara uppfyller alla nödvändiga krav
En 'verifierer' kan være en ingeniør der tester og sikrer at komplekse tekniske produkter eller softwareprodukter overholder alle nødvendige krav
|
