Sprogbro

svensk-dansk ordbog

Creative Commons

I alt 2450 ord

dissident substantiv
  1. dissident, systemkritker, person med en politisk/religiøs overbevisning der afviger fra den officielle eksempel
dissig Se: dissad
dissimilation substantiv
  1. stoffernes nedbrydning i organismen, energifrigivelse eksempel
  2. dissimilation (modsat assimilation) (grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
dissimilera verbum
  1. dissimilere, nedbryde, spalte, gøre uensartet (modsat assimilere)
  2. forandre sproglyde så de ikke ligner en nærstående lyd (grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
diss-moll ubøjeligt substantiv
  1. dis-mol, moltoneart med dis som grundtone og ♯ for f, c, g, d, a og e (musik, instrument m.m.)
dissociation substantiv
  1. dissociation, proces hvorved et molekyle/en ionforbindelse adskilles i mindre bestanddele (fysik, kemi m.m.)
  2. opløsning, adskillelse af en større helhed i mindre dele
dissociera verbum
  1. fremkalde dissociation, sønderdele, spalte (fysik, kemi m.m.)
dissonans substantiv
  1. dissonans, toner som lyder uskønt sammen (modsat konsonans) (musik, instrument m.m.) eksempel
  2. grelt afvigende element eksempel