|
I alt 2458 ord
diskreditera verbum
-
diskreditere, miskreditere, bringe i miskredit/vanry
eksempel
-
Vissa kulturjournalister verkar se som sin kallelse att diskreditera förhållandet mellan litteratur och kritik
Visse kulturjournalister ser det tilsyneladende som deres opgave at diskreditere forholdet mellem litteratur og kritik
diskrepans substantiv
| Singularis, ubestemt form | diskrepans |
|---|
| Singularis, bestemt form | diskrepansen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | diskrepanser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | diskrepanserna |
|---|
| Udtale | [diss-krep-anns, diss-krep-angs] |
|---|
| Se også | diskordans, disproportion |
|---|
| Sproglig herkomst | discrepantia, afledt af discrepar=afvige, latin |
|---|
-
diskrepans, uoverensstemmelse, afvigelse, forskel
eksempel
-
Finns det en diskrepans mellan vad du säger och vad du gör?
Er der en diskrepans mellem hvad du siger, og hvad du gør?
diskret adjektiv
| Grundform | diskret |
|---|
| Neutrum | diskret |
|---|
| Pluralis | diskreta |
|---|
| Udtale | [dis-kret] |
|---|
| Sproglig herkomst | discret, af latin discretus=adskilt, tilbagetrukken, perf. part. af discernere=adskille, skelne, fransk |
|---|
-
diskret, hensynsfuld, taktfuld
eksempel
-
ikke iøjnefaldende/påtrængende, afdæmpet (fx om farve)
eksempel
-
diskontinuert, ikke sammenhængende
(matematik, geometri, algebra m.m.)
-
diskret
(IT m.m.)
eksempel
-
En digital signal består av diskreta värden (0 och 1) i motsats till en analog signal som er kontinuerlig
Et digitalt signal består af diskrete værdier (0 og 1) i modsætning til et analogt signal som er kontinuert
diskretion substantiv
| Singularis, ubestemt form | diskretion |
|---|
| Singularis, bestemt form | diskretionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [diss-kreschon] |
|---|
| Se også | takt |
|---|
-
diskretion, hensynsfuldhed
eksempel
diskriminera verbum
| Infinitiv | diskriminera |
|---|
| Præsens | diskriminerar |
|---|
| Imperfektum | diskriminerade |
|---|
| Participium | diskriminerat/diskriminerad |
|---|
| Udtale | [diss-krimm-in-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin discriminare=adskille, latin |
|---|
-
diskriminere, give en dårligere behandling end man giver andre, især pga. etnicitet, køn, seksuel observans, religiøs eller politisk overbevisning
eksempel
-
vise forskelle når man fx tester nogen/noget
diskriminering substantiv
| Singularis, ubestemt form | diskriminering |
|---|
| Singularis, bestemt form | diskrimineringen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | diskrimineringar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | diskrimineringarna |
|---|
| Udtale | [diss-krimm-in-er-ing] |
|---|
-
diskriminering, uretfærdig behandling af fx vis gruppe i samfundet
eksempel
-
Det finns lagar mot etnisk diskriminering
Der findes love mhp etnisk diskriminering
-
Diskrimineringslagen skyddar endast individer. Diskriminering kan handla om att du blir utsatt för sexuella påhopp eller andra trakasserier. Bristande tillgänglighet i affären eller på bussen kan vara diskriminering. Orättvis behandling på jobbet, i skolan är också diskrimering, men orättvis behandling är inte alltid diskriminering i lagens mening
Diskrimineringsloven beskytter kun individer. Diskriminering kan handle om at du bliver udsat for seksuelle overgreb eller andre trakasserier. Hvis du bliver afvist i en forretning eller i bussen kan det være diskriminerende. Uretfærdig behandling på arbejdet eller i skolen er også diskriminerende, men uretfærdig behandling er ikke altid diskriminering i lovens forstand
Diskrimineringsombudsmannen (DO) substantiv singularis
| Singularis, ubestemt form | - |
|---|
| Singularis, bestemt form | Diskrimineringsombudsmannen (DO) |
|---|
| Udtale | [diss-krimm-in-er-ings-omm-buds-mann-en (de ou)] |
|---|
-
den svenske diskrimineringsombudsmand
|
