|
I alt 1947 ord
upprada verbum
| Infinitiv | upprada |
|---|
| Præsens | uppradar |
|---|
| Imperfektum | uppradade |
|---|
| Participium | uppradat/uppradad |
|---|
| Udtale | [upp-rada] |
|---|
| Synonym | rada upp |
|---|
-
arrangere i rækker, sidde, stå m.m. på række, line op
eksempel
upprensning substantiv
| Singularis, ubestemt form | upprensning |
|---|
| Singularis, bestemt form | upprensningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | upprensningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | upprensningarna |
|---|
-
oprensning, udrensning, oprydning
upprepa sig verbum
| Infinitiv | upprepa sig |
|---|
| Præsens | upprepar sig |
|---|
| Imperfektum | upprepade sig |
|---|
| Participium | upprepat sig |
|---|
| Udtale | [upp-repa sej] |
|---|
-
gentage sig, ske igen
eksempel
-
sige det samme en gang til/flere gange
upprepning substantiv
| Singularis, ubestemt form | upprepning |
|---|
| Singularis, bestemt form | upprepningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | upprepningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | upprepningarna |
|---|
| Udtale | [upp-rep-ning] |
|---|
| Se også | anafor, hopning, iteration, stilfigur |
|---|
-
gentagelse (af fx begivenhed), repetition
-
det at sige/gøre det samme flere gange
-
udtryksfuld gentagelse af ord/ordgrupper/sætninger, bruges som litterært greb
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
'Roligt att du kom, roligt har vi haft det, roligt om du kommer igen!' Upprepning som retorisk figur
Se også anafor, hopning, stilfigur
'Hyggeligt at du kom, hyggeligt har vi haft det, hyggeligt, hvis du kommer igen!' Gentagelse som retorisk figur
uppretad adjektiv
| Grundform | uppretad |
|---|
| Neutrum | uppretat |
|---|
| Pluralis | uppretade |
|---|
| Udtale | [upp-ret-add] |
|---|
-
ophidset, (stærkt) irriteret
uppriktig adjektiv
| Grundform | uppriktig |
|---|
| Neutrum | uppriktigt |
|---|
| Pluralis | uppriktiga |
|---|
| Udtale | [upp-rikkt-ig] |
|---|
-
oprigtig (om følelser)
eksempel
-
oprigtig, åben
eksempel
-
Vi brukar kunna tala uppriktigt med varandra
Se også frank, frispråkig, öppenhjärtig
Vi plejer at kunne tale oprigtigt og åbent med hinanden
uppriktighet substantiv
| Singularis, ubestemt form | uppriktighet |
|---|
| Singularis, bestemt form | uppriktigheten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | uppriktigheter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | uppriktigheterna |
|---|
| Udtale | [upp-rikkt-i(g)-het] |
|---|
-
oprigtighed, det at optræde/udtale sig i overensstemmelse med sine meninger/følelser
|
