|
I alt 11233 ord
stigma substantiv
| Singularis, ubestemt form | stigma |
|---|
| sing | stigmat |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | stigman |
|---|
| Pluralis, bestemt form | stigmata |
|---|
| Udtale | [stiggma] |
|---|
| Sproglig herkomst | stigma, (pluralis stigmata) mærke efter stik, brændemærke, græsk |
|---|
-
stigma, mærke efter sår som ligner dem Jesus fik ved korsfæstelsen
(religion, mytologi, folketro)
eksempel
-
Man tror att stigmata kan ses på särskilt heliga personer som ett tecken från Gud
Man tror, at stigmata kan ses på særlig hellige personer som et tegn fra Gud
-
negativt kendetegn der hæftes på en person som et socialt stempel
eksempel
-
Stigma och stigmatisering er en generell del av vårt sociala liv. På 1800-talet (artonhundra-) var t.ex. skilsmässa ett socialt stigma
Stigma og stigmatisering er en generel del af vores sociale liv. I 1800-tallet var fx skilsmæsse et socialt stigma
stigman substantiv
| Singularis, ubestemt form | stigman |
|---|
| Singularis, bestemt form | stigmannen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | stigmän |
|---|
| Pluralis, bestemt form | stigmännen |
|---|
| Udtale | [stig-man] |
|---|
-
stratenrøver, landevejsrøver, person der overfalder/plyndrer rejsende
(ældre udtryk)
stigmatisera verbum
| Infinitiv | stigmatisera |
|---|
| Præsens | stigmatiserar |
|---|
| Imperfektum | stigmatiserade |
|---|
| Participium | stigmatiserat/stigmatiserad |
|---|
| Udtale | [stiggm-at-is-era] |
|---|
-
stigmatisere, give et vedvarende/negativt socialt ry
eksempel
-
Lokalspecifika beteckningar som ghettosvenska och betongsvenska är stigmatiserande
Specifikke, lokale betegnelser som ghettosvensk og betongsvensk er stigmatiserende
-
fremkalde stigmata hos nogen
(religion, mytologi, folketro)
stigmatisering substantiv
| Singularis, ubestemt form | stigmatisering |
|---|
| Singularis, bestemt form | stigmatiseringen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | stigmatiseringar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | stigmatiseringarna |
|---|
| Udtale | [stiggm-at-is-er-ing] |
|---|
-
stigmatisering
eksempel
stigning substantiv
| Singularis, ubestemt form | stigning |
|---|
| Singularis, bestemt form | stigningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | stigningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | stigningarna |
|---|
| Udtale | [stig-ning] |
|---|
-
stigning, det at noget stiger/tager til, forøges, griber om sig, forværres
stil substantiv
| Singularis, ubestemt form | stil |
|---|
| Singularis, bestemt form | stilen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | stilar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | stilarna |
|---|
| Udtale | [stil] |
|---|
| Sproglig herkomst | stilus=griffel, latin |
|---|
-
stil, om arkitektur, malerkunst, litteratur, musik, tøjstil m.m.
eksempel
-
Oskar har en särskild stil, för det första är han mycket smal, han pressar sig in i trådsmala kostymer, han målar tavlor i naivistisk stil och han gillar musik med dominerande trummisar
O. har en særlig stil, for det første så er han meget tynd, han presser sig ind i tændstikstynde habitter, han maler billeder i naivistisk stil og han elsker musik med dominerende trommeslagere
-
Vilken stil är det här? - Byggnadsstilen kallas spetsbågestil
Se også manér
Hvilken stil er et her? - Byggestilen kaldes spidsbuestil
-
god/fin m.m. måde at være på
eksempel
-
Det är stil på Antonia
Der er stil over A.
-
Det är dålig stil att först tacka ja och sen tacka nej
Det er dårlig stil at opføre sig på den måde - først at sige ja tak og så nej tak
-
Det är inte Gabriellas stil att komma för sent, något måste ha hänt!
Det ligner ikke G. at komme for sent, der må være sket noget!
-
Henrik var något berusad, men han höll ändå stilen
H. var ret beruset, men han opførte sig alligevel ordentligt
-
måde at udtrykke sig på sprogligt
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
særlig udførelse af visse sportsgrene
(sport, spil og leg)
eksempel
-
Inom skidåkningen skiljer man numera mellan klassisk och fri stil
Når det drejer sig om skiløb, skelner man idag mellem klassisk og fri stil
-
skrift, udformning af bogstaver
(typografi, bogbinderi, m.m. )
eksempel
-
personlig skrift
eksempel
-
skiftlig oversættelsesprøve
(ældre udtryk)
særlige udtryk
-
Vara (gå) i stil med, gå i samma stil som
Være i stil med, være af lignende slags, ligne noget, passe til
-
Gamla stilen, julianska kalendern
Den gamle stil, den julianske kalender
-
Nya stilen, gregorianska kalendern
Den ny stil, den gregorianske kalender
-
Något i den stilen
Noget lignende
-
I stor stil
I stor skala eller på en storslået måde
stila verbum
| Infinitiv | stila |
|---|
| Præsens | stilar |
|---|
| Imperfektum | stilade |
|---|
| Participium | stilat |
|---|
| Udtale | [stila] |
|---|
-
vise sine færdigheder på en overdreven/pralende måde
stilart substantiv
| Singularis, ubestemt form | stilart |
|---|
| Singularis, bestemt form | stilarten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | stilarter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | stilarterna |
|---|
| Udtale | [stil-art] |
|---|
| Se også | möbelarkitekt, Svenska Slöjdföreningen |
|---|
-
stilart, stilmæssige retninger indenfor svensk kunst, arkitektur, formgivning, design m.m.
eksempel
-
Karin och Carl Larssons populära inredning av hemmet i Sundborn inspirerades av den gustavianska stilen men framför allt av allmogekonsten. Men dom klassiska stilarterna fick mer eller mindre träda tillbaka, när det kom nya stilbildande trender i svensk formgivning. Art déco och modernism blev samlingsbegrepp på 1920- och 30-talen, inklusive den svenska tjugotalsklassicismen, Swedish Grace
K. och C. L's populære indretning af hjemmet i S. var inspireret af den gustvianske stil, men især almuekunsten. Men de klassiske stilarter måtte mere eller mindre træde tilbage, da der kom nye stildannende trends i svensk formgivning. Art déco og modernisme blev samlingsbegreb i 1920- og 1930erne, inklusive den svenske tyvetalsklassicisme, S. Grace
|