Kategori: matematik, geometri, algebra m.m.
konstant adjektiv
Grundform | konstant |
---|
Neutrum | konstant |
---|
Pluralis | konstanta |
---|
Udtale | [konn-stannt] |
---|
Sproglig herkomst | constans, præs. part. af constare=stå fast, latin |
---|
-
konstant, uafbrudt, vedvarende. som hele tiden er til stede, varer ved/finder sted/er uforanderlig m.m.
eksempel
-
Sune och Gabriel är nu drogfria efter 10 (tio) år av konstant missbruk
Se også oavbruten, oupphörlig
S. og G. er nu stoffri efter 10 år af konstant misbrug
-
konstant, som ikke forandrer sig
(fysik, kemi m.m.)
-
konstant
(matematik, geometri, algebra m.m.)
eksempel
-
I matematiken är en konstant funktion en funktion där alla värden (i definitionsmängden) inte ändrar sig och därmed är konstanta
Se også variabel
I matematikken er en konstant funktion en funktion hvis værdier ikke ændrer sig, og dermed er konstante
konstruera verbum
Infinitiv | konstruera |
---|
Præsens | konstruerar |
---|
Imperfektum | konstruerade |
---|
Participium | konstruerat/konstruerad |
---|
Udtale | [konn-stru-era] |
---|
Sproglig herkomst | construere=opbygge, latin |
---|
-
konstruere, lave, bygge
(arkitektur, byggeri m.m.)
eksempel
-
En lång, elegant bro konstruerad i stål och betong
Se også rita, teckna, tillverka
En lang, elegant bro konstrueret i stål og beton
-
finde på noget, skabe, udforme
eksempel
-
tegne en geometrisk figur
(matematik, geometri, algebra m.m.)
-
kombinere ord i en sætning
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
kontinuitet substantiv
Singularis, ubestemt form | kontinuitet |
---|
Singularis, bestemt form | kontinuiteten |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [konn-tinu-itet] |
---|
Sproglig herkomst | fra latin continuitas, afledt af continuus=sammenhængende, uafbrudt, af continere=holde sammen, latin |
---|
-
kontinuitet, fortløbende, ubrudt sammenhæng i en udvikling, proces el.lign.
-
ddet at en funktions kurve er uden huller/spring
(matematik, geometri, algebra m.m.)
konvergens substantiv
Singularis, ubestemt form | konvergens |
---|
Singularis, bestemt form | konvergensen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [konn-verr-genns] |
---|
Se også | divergens |
---|
Sproglig herkomst | fra nylatin convergentia, af con-=med og afledning af vergere=hælde mod, nærme sig, latin |
---|
-
konvergens
(matematik, geometri, algebra m.m.)
eksempel
-
konvergens, ensartethed, det at to ting nærmer sig/ligner hinanden (også om økonomiske forhold)
eksempel
-
Konvergens, ett begrepp som olika vetenskaper använder, t.ex. i filosofin där till synes motstridiga åsikter egentligen är mera lika varandra än olika, de är konvergenta
Konvergens, et begreb som forskellige videnskaber bruger, fx i filosofien hvor synspunkter, der tilsyneladende er modstridende, er mere ens end uens, de er konvergente
konvergera verbum
Infinitiv | konvergera |
---|
Præsens | konvergerar |
---|
Imperfektum | konvergerade |
---|
Participium | konvergerat/konvergerad |
---|
Udtale | [konn-verr-gera] |
---|
Se også | divergera |
---|
-
konvergere (modsat divergere), nærme sig hinanden/bevæge sig i samme retning
eksempel
-
När (två) personer har levt med varandra tillräckligt länge kommer deras handlingar, tänkande och framträdande att likriktas i takt med att relationen fortgår, de konvergerar mot varandra
Når (to) personer har levet sammen tilstrækkeligt længe, vil deres handlinger, tænkemåde og fremtræden ensrettes i takt med med at relationen fortsætter, de konvergerer mod hinanden
-
konvergere
(matematik, geometri, algebra m.m.)
koodinatplan substantiv
Singularis, ubestemt form | koodinatplan |
---|
Singularis, bestemt form | koodinatplanet |
---|
Pluralis, ubestemt form | koodinatplan |
---|
Pluralis, bestemt form | koodinatplanen |
---|
Udtale | [ko-orrd-in-at-plan] |
---|
-
koordinatplan
(matematik, geometri, algebra m.m.)
koordinat substantiv
Singularis, ubestemt form | koordinat |
---|
Singularis, bestemt form | koordinaten |
---|
Pluralis, ubestemt form | koordinater |
---|
Pluralis, bestemt form | koordinaterna |
---|
Udtale | [ko-orrd-in-at] |
---|
Sproglig herkomst | fra middelalderlatin coordinatus, af con-=med og perf. part. af ordinare=ordne, latin |
---|
-
koordinat, talværdi som sammen med andre tilsvarende talværdier angiver et bestemt punkts beliggenhed i et koordinatsystem (ofte pluralis)
(matematik, geometri, algebra m.m.)
|