Sproglig herkomst: græsk
fonologi substantiv
Singularis, ubestemt form | fonologi |
---|
Singularis, bestemt form | fonologin |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [fonno-logi] |
---|
Se også | fonetiker |
---|
Sproglig herkomst | af græsk phone=lyd, stemme og -logi , græsk |
---|
-
fonologi, videnskab der beskriver/klassificerer sproglyde (fonemer)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
fosfor substantiv
Singularis, ubestemt form | fosfor |
---|
Singularis, bestemt form | fosforn |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [fåssf-or] |
---|
Se også | säkerhetständsticka |
---|
Sproglig herkomst | fra græsk phosphoros=lysbærende, lysgivende af phos=lys og afledning af roden i pherein=bære, græsk |
---|
-
fosfor (grundstof nr. 15) giftigt/letantændeligt grundstof
eksempel
fras substantiv
Singularis, ubestemt form | fras |
---|
Singularis, bestemt form | frasen |
---|
Pluralis, ubestemt form | fraser |
---|
Pluralis, bestemt form | fraserna |
---|
Udtale | [fras] |
---|
Sproglig herkomst | phrasis=udtryk, tale, græsk |
---|
-
frase, talemåde, fikseret sprogligt udtryk
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
'Hur står det till?' är en vanlig, ofta använd, fras
'Hvordan står det til (hvordan går det)?' er en almindelig, ofte benyttet, frase
-
Fraslån accepteras i mindre utsträckning än ordlån
Lån af (fremmede) fraser accepteres i mindre udstrækning end lån af (fremmed)ord
-
ord der hører sammen, fx som del af sætning
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
frenetisk adjektiv
Grundform | frenetisk |
---|
Neutrum | frenetiskt |
---|
Pluralis | frenetiska |
---|
Udtale | [fren-et-isk] |
---|
Sproglig herkomst | phrenetikos, afledt af phrenesis=galskab, af phren=mellemgulvet, opfattet som sæde for sjæl og forstand , græsk |
---|
-
frenetisk, intens, rasende, ophidset og rastløs, afsindig
eksempel
-
Hela sitt liv kämpade hon frenetiskt för kvinnans rättigheter, fred och nedrustning
Hele sit liv kæmpede hun intenst for kvindens rettigheder, fred og nedrustning
frenologi substantiv
Singularis, ubestemt form | frenologi |
---|
Singularis, bestemt form | frenologin |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [frenno-logi] |
---|
Synonym | skallmätning |
---|
Se også | frenologi, oligofreni, schizofreni, |
---|
Sproglig herkomst | phren=åndsevner+logos=lære, græsk |
---|
-
frenologi, det at man kan måle kraniets form og derfra kan slutte sig til nogens karakter/egenskaber
eksempel
fysik substantiv
Singularis, ubestemt form | fysik |
---|
Singularis, bestemt form | fysiken |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [fys-ik] |
---|
Sproglig herkomst | physis=natur, græsk |
---|
-
fysik, videnskab der beskæftiger sig med naturlovene, fx for stof/bevægelse/energi
(fysik, kemi m.m.)
eksempel
-
Avancerad fysik, klassisk fysik, modern fysik
Avanceret fysik, klassisk fysik, moderne fysik
-
Kursen på Folkuniversitetet i 'Modern fysik' vänder sig till alla som vill känna till det senaste inom t.ex. astrofysik, kärnfysik och områden som fusion, fission m.m.
Kurset på Folkeuniversitetet i 'Moderne fysik' henvender sig til alle der ønsker at være orienteret om det sidste inden for fx astrofysik, kernefysik og områder såsom fusion, fission m.m.
-
fysik, kropsbygning
eksempel
-
Babben (Barbro) orkar mycket, hon har faktiskt en riktigt god fysik (en järnfysik)
Se også kroppsbyggnad
B. orker (kan holde til) meget, hun har faktisk en meget god fysik (et jernhelbred)
fysiologi substantiv
Singularis, ubestemt form | fysiologi |
---|
Singularis, bestemt form | fysiologin |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [fysio-logi] |
---|
Sproglig herkomst | physis=natur og -logi, græsk |
---|
-
fysiologi, gren inden for lægevidenskaben om livsprocesser/biologien der beskæftiger sig med levende organismers fysiske/kemiske livsfunktioner
(lægevidenskab, instrumenter, medicin m.m.)
förgätmigej substantiv
Singularis, ubestemt form | förgätmigej |
---|
Singularis, bestemt form | förgätmigejen |
---|
Pluralis, ubestemt form | förgätmigejer/förgätmigej |
---|
Pluralis, bestemt form | förgätmigejerna/förgätmigejen |
---|
Udtale | [för-jät-mig-ej] |
---|
Sproglig herkomst | fra latin Myosotis, græsk mys, myos og otos=øre (om bladene) , græsk |
---|
-
forglemmigej
(botanik)
eksempel
-
Förgätmigejen är Dalslands landskapsblomma.
Förgätmigej har många äldre namn. Från 1600-talet (sextonhundra-) känner man till skorpionört och huggormsört. Andra äldre folkliga namn är blå ögontröst och jungfruöga. I Närke kallades förgätmigej förr för fiskögon. Ett gammalt namn från Skåne för växten är fansögon. Det mest romantiska namnet är förgätmigej, men det finns också uttrycket 'längtans blå blomma'
Forglemmigejen er D's 'landskabsblomst'. Forglemmigej har mange ældre navne. Fra 1600-tallet kender man betegnelsen skorpionurt og hugormsurt. Andre ældre folkelige navne er blå øjentrøst og jomfruøje. I N. kaldte man forglemmigejen for fiskeøje. Det mest romantiske navn er forglemmigej, men der findes også udtrykket 'længselns blå blomst'
-
Förgätmigej ska planteras på platser med sol till halvskugga. Köps blommande tidigt på våren för att planteras t.ex. i krukor och balkonglådor. Förgätmigej blommar under april till juni med blommor i blått, rosa eller vitt
Forglemmigej skal plantes på pladser med sol og lidt skygge. Køb den tidligt om foråret, når den blomstrer, og plant den fx ud i krukker og altankasser. Forglemmigej blomstrer fra april til juni med blomster i blåt, rosa eller hvidt
|