|
I alt 2 ord
opponera verbum
| Infinitiv | opponera |
|---|
| Præsens | opponerar |
|---|
| Imperfektum | opponerade |
|---|
| Participium | opponerat/opponerad |
|---|
| Udtale | [op-pon-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | opponere=stå op imod, modsætte sig, latin |
|---|
-
opponere, være opponent ved forsvaret af en disputats
eksempel
-
gøre indvendinger, ytre modstand mod/tage afstand fra noget
eksempel
-
Samtliga elever opponerade mot de nya reglerna
Se også frondera, protestera
Samtlige elever tog afstand fra de nye regler
opponera sig verbum
| Infinitiv | opponera sig |
|---|
| Præsens | opponerar sig |
|---|
| Imperfektum | opponerade sig |
|---|
| Participium | opponerat sig |
|---|
| Udtale | [op-pon-era sej] |
|---|
| Synonym | protestera |
|---|
-
modsætte sig, gøre indvendinger
eksempel
-
Ingen opponerade sig då förslaget presenterades
Ingen gjorde indvendinger, da forslaget blev præsenteret
|
