|
I alt 3 ord
epik substantiv
| Singularis, ubestemt form | epik |
|---|
| Singularis, bestemt form | epiken |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [ep-ik] |
|---|
| Synonym | berättarkonst |
|---|
| Se også | dramatik, lyrik, prosa |
|---|
-
epik, fortællende digtekunst
epiker substantiv
| Singularis, ubestemt form | epiker |
|---|
| Singularis, bestemt form | epikern |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | epiker |
|---|
| Pluralis, bestemt form | epikerna |
|---|
| Udtale | [ep-ik-er] |
|---|
| Sproglig herkomst | epikos, afledt af epos=det talte, fortælling, græsk |
|---|
-
epiker, skønlitterær fortæller/beretter (oftest i prosaform)
epikurism substantiv
| Singularis, ubestemt form | epikurism |
|---|
| Singularis, bestemt form | epikurismen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [epikur-issm] |
|---|
| Se også | esteticism, hedonism, njutningsfilosofi |
|---|
| Sproglig herkomst | Epikur, filosof i antikkens Grækenland, græsk |
|---|
-
epikuræisme, Epikurs lære om fuldkommen tilfredshed, nydelsessyge
(filosofi)
|
