|
I alt 2981 ord
rem substantiv
| Singularis, ubestemt form | rem |
|---|
| Singularis, bestemt form | remmen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | remmar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | remmarna |
|---|
| Udtale | [remm] |
|---|
-
rem, bånd
eksempel
-
På Jesu tid var fotbeklädnaden vanligtvis sandaler med sulor av läder eller trä som fästes med remmar
På J. tid var fodtøjet almindeligvis sandaler med læder- eller træsål som blev holdt fast med remme
særlige udtryk
-
Ligga som en rem efter marken (banan, snön)
Fare afsted, løbe meget hurtigt
-
Lägga på en rem
Skynde sig
-
Skära breda remmar ur någons hud (läder, rygg)
Berige sig på nogens bekostning
rem substantiv pluralis
-
rem (Röntgen Equivalent Man) er en forældet måleenhed for ioniserende strålingsdosis
remake substantiv
| Singularis, ubestemt form | remake |
|---|
| Singularis, bestemt form | remaken |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [eng.udt.] |
|---|
-
nyindspilning af ældre film
remanens substantiv
| Singularis, ubestemt form | remanens |
|---|
| Singularis, bestemt form | remanensen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [re-man-enns] |
|---|
-
remanens, rest af magnetisme i fx jern efter at en magnetisk påvirkning udefra er ophørt
remarkabel adjektiv
| Grundform | remarkabel |
|---|
| Neutrum | remarkabelt |
|---|
| Pluralis | remarkabla |
|---|
| Udtale | [re-mark-abel] |
|---|
-
bemærkelsesværdig
remi substantiv
| Singularis, ubestemt form | remi |
|---|
| Singularis, bestemt form | remin |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | remier |
|---|
| Pluralis, bestemt form | remierna |
|---|
| Udtale | [remi] |
|---|
| Sproglig herkomst | remis, perf. part. af remettre=sætte tilbage, sætte på plads, fransk |
|---|
-
remis, uafgjort spil i skak
(sport, spil og leg)
remigration substantiv
| Singularis, ubestemt form | remigration |
|---|
| Singularis, bestemt form | remigrationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
-
genindvandring
reminiscens substantiv
| Singularis, ubestemt form | reminiscens |
|---|
| Singularis, bestemt form | reminiscensen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | reminiscenser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | reminiscenserna |
|---|
| Udtale | [re-minn-is-enns, re-minn-isj-enns] |
|---|
| Synonymer | erinran, erinring |
|---|
| Sproglig herkomst | reminiscentia, afledt af reminisci=huske, latin |
|---|
-
mindelse, svagt efterladt spor af noget, mindelse om noget, genklang af noget
-
motiv/stiltræk/lån fra et kunstnerisk værk
|
