|
I alt 2962 ord
relikt substantiv
| Singularis, ubestemt form | relikt |
|---|
| Singularis, bestemt form | relikten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | relikter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | relikterna |
|---|
| Udtale | [re-likkt] |
|---|
| Sproglig herkomst | relinquere=efterlade, latin |
|---|
-
relikt, levning
reling substantiv
| Singularis, ubestemt form | reling |
|---|
| Singularis, bestemt form | relingen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | relingar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | relingarna |
|---|
| Udtale | [rel-ing] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra nedertysk reling, regeling, afledt af middelnedertysk regel=slå, tværstang, plattysk |
|---|
-
ræling, en skibssides øverste kant, som regel forlænget op over dækket for at forhindre at personer eller ting falder over bord
(maritim, søfartsudtryk m.m.)
relä substantiv
| Singularis, ubestemt form | relä |
|---|
| Singularis, bestemt form | reläet/relät |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | reläer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | reläerna |
|---|
-
relæ, elektrisk anordning
rem substantiv
| Singularis, ubestemt form | rem |
|---|
| Singularis, bestemt form | remmen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | remmar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | remmarna |
|---|
| Udtale | [remm] |
|---|
-
rem, bånd
eksempel
-
På Jesu tid var fotbeklädnaden vanligtvis sandaler med sulor av läder eller trä som fästes med remmar
På J. tid var fodtøjet almindeligvis sandaler med læder- eller træsål som blev holdt fast med remme
særlige udtryk
-
Ligga som en rem efter marken (banan, snön)
Fare afsted, løbe meget hurtigt
-
Lägga på en rem
Skynde sig
-
Skära breda remmar ur någons hud (läder, rygg)
Berige sig på nogens bekostning
rem substantiv pluralis
-
rem (Röntgen Equivalent Man) er en forældet måleenhed for ioniserende strålingsdosis
remake substantiv
| Singularis, ubestemt form | remake |
|---|
| Singularis, bestemt form | remaken |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [eng.udt.] |
|---|
-
nyindspilning af ældre film
remanens substantiv
| Singularis, ubestemt form | remanens |
|---|
| Singularis, bestemt form | remanensen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [re-man-enns] |
|---|
-
remanens, rest af magnetisme i fx jern efter at en magnetisk påvirkning udefra er ophørt
remarkabel adjektiv
| Grundform | remarkabel |
|---|
| Neutrum | remarkabelt |
|---|
| Pluralis | remarkabla |
|---|
| Udtale | [re-mark-abel] |
|---|
-
bemærkelsesværdig
|
