|
I alt 1812 ord
indiansommar substantiv
| Singularis, ubestemt form | indiansommar |
|---|
| Singularis, bestemt form | indiansommarn/indiansommaren |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | indiansomrar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | indiansomrarna |
|---|
| Udtale | [inndi-an-såmmar] |
|---|
| Synonym | brittsommar |
|---|
| Se også | eftersommar, sensommar |
|---|
| Sproglig herkomst | indian summer, fra engelsk |
|---|
-
eftersommer, løvfaldssommer
indianspråk substantiv
| Singularis, ubestemt form | indianspråk |
|---|
| Singularis, bestemt form | indianspråket |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | indianspråk |
|---|
| Pluralis, bestemt form | indianspråken |
|---|
| Udtale | [inndi-an-språk] |
|---|
-
indiansk sprog
(sprog)
eksempel
-
Indianspråk, dvs. amerikanska ursprungsspråk, är ett samlande begrepp för en mängd språk som talas, eller talats, av indianer
Indianske sprog, dvs. amerikanske oprindelsessprog, er et samlingsbegreb for en mængde sprog, som tales, eller er blevet talt, af indianere
-
Många indianspråk är på väg att dö ut
Mange indianske sprog er på vej til at uddø
indianstam substantiv
| Singularis, ubestemt form | indianstam |
|---|
| Singularis, bestemt form | indianstammen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | indianstammar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | indianstammarna |
|---|
| Udtale | [inndi-an-stamm] |
|---|
-
indianerstamme
indiantjut substantiv
| Singularis, ubestemt form | indiantjut |
|---|
| Singularis, bestemt form | indiantjutet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | indiantjut |
|---|
| Pluralis, bestemt form | indiantjuten |
|---|
| Udtale | [inndi-an-tjut] |
|---|
-
vildt og højt hyl
indicera verbum
| Infinitiv | indicera |
|---|
| Præsens | indicerar |
|---|
| Imperfektum | indicerade |
|---|
| Participium | indicerat/indicerad |
|---|
| Udtale | [inn-dis-era] |
|---|
| Synonym | indikera |
|---|
| Sproglig herkomst | indicare=angive, latin |
|---|
-
indicere, indikere, være tegn på at noget forholder sig på en bestemt måde
-
være tegn på sygdom
(sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.)
indicium substantiv
| Singularis, ubestemt form | indicium |
|---|
| Singularis bestemt form | indiciet |
|---|
| Pluralis ubestemt form | indicier |
|---|
| Pluralis, bestemt form | indicierna |
|---|
| Udtale | [inn-disi-umm] |
|---|
| Sproglig herkomst | indicium=bevis, af indicare=angive, latin |
|---|
-
indicium, indicie, kendetegn
-
indicium, omstændighed der tyder på at noget forholder sig på en bestemt måde (fx vedr. en anklagets skyld)
(jura, lov og ret)
indier substantiv
| Singularis, ubestemt form | indier |
|---|
| Singularis, bestemt form | indiern |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | indier |
|---|
| Pluralis, bestemt form | indierna |
|---|
| Udtale | [inndier] |
|---|
-
inder
eksempel
-
Indierna är stolta över sin demokrati och sin datorindustri
Inderne er stolte over sit demokrati og sin computerindustri
-
Slang för indier är currys
Slangudtryk for indere er currys
|
