I alt 1812 ord
implikation substantiv
Singularis, ubestemt form | implikation |
---|
Singularis, bestemt form | implikationen |
---|
Pluralis, ubestemt form | implikationer |
---|
Pluralis, bestemt form | implikationerna |
---|
Udtale | [imm-plik-aschon] |
---|
-
implikation, det som noget har som konsekvens
eksempel
implodera verbum
Infinitiv | implodera |
---|
Præsens | imploderar |
---|
Imperfektum | imploderade |
---|
Participium | imploderat/imploderad |
---|
Udtale | [imm-plod-era] |
---|
Se også | explodera, krevera |
---|
Sproglig herkomst | implodere, af in-=ind, indad og plodere=klaske, slå, latin |
---|
-
implodere, sprænges indvendigt ved at itusprængte dele suges ind mod et centrum i st. for at spredes
eksempel
implosion substantiv
Singularis, ubestemt form | implosion |
---|
Singularis, bestemt form | implosionen |
---|
Pluralis, ubestemt form | implosioner |
---|
Pluralis, bestemt form | implosionerna |
---|
Udtale | [imm-ploschon] |
---|
Se også | explosion |
---|
-
implosion, sprængning hvor de enkelte dele suges indad i st. for at spredes (modsat eksplosion)
eksempel
imponderabilia substantiv
Singularis, ubestemt form | imponderabilia |
---|
Singularis, bestemt form | - |
---|
Pluralis, ubestemt form | imponderabilia/imponderabilier |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [imm-pond-er-abil-ia] |
---|
-
imponderabilia, ubestemte faktorer som er betydningsfulde, men som er svære at bevise
-
stoffer som ikke kan vejes, fx lys, varme elektricitet
(fysik, kemi m.m.)
imponera verbum
Infinitiv | imponera |
---|
Præsens | imponerar |
---|
Imperfektum | imponerade |
---|
Participium | imponerat/imponerad |
---|
Udtale | [imm-pon-era] |
---|
Synonym | impa |
---|
Sproglig herkomst | vist fra fransk imposer (du respect)=indgyde (ærbødighed), af latin imponere=sætte på, lægge på, fransk |
---|
-
imponere, gøre stort indtryk på
eksempel
-
Sånt (sådant) imponerar verkligen!
Sådan noget imponerer i sandhed!
-
Dannes sångröst imponerar familjen
D's sangstemme imponerer familien
imponerande adjektiv
Grundform | imponerande |
---|
Neutrum | imponerande |
---|
Pluralis | imponerande |
---|
Udtale | [imm-pon-er-annde] |
---|
-
imponerende, som vækker stor beundring, anerkendelse, ærefrygt el.lign., beundringsværdig
eksempel
impopularitet substantiv
Singularis, ubestemt form | impopularitet |
---|
Singularis, bestemt form | impopulariteten |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [imm-popul-ar-itet] |
---|
-
upopularitet, det at være upopulær
impopulär adjektiv
Grundform | impopulär |
---|
Neutrum | impopulärt |
---|
Pluralis | impopulära |
---|
Udtale | [imm-popul-är] |
---|
-
upopulær
eksempel
-
En impopulär person kan vara illa sedd av många orsaker: hen är anstötlig, avskydd, hatad, en verklig persona non grata
En upopulær person kan være ilde set af mange grunde: hun eller han er anstødelig, afskyet, hadet, en virkelig persona grata
-
Impopulär bland arbetskamraterna
Upopulær blandt kollegerne
|