|
I alt 3538 ord
mandibel substantiv
| Singularis, ubestemt form | mandibel |
|---|
| Singularis, bestemt form | mandibeln |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | mandibler |
|---|
| Pluralis ubestemt form | mandiblerna |
|---|
| Udtale | [mand-ibel] |
|---|
| Se også | maxill |
|---|
-
mandibel, underkæbe
(anatomi m.m.)
mandolin substantiv
| Singularis, ubestemt form | mandolin |
|---|
| Singularis, bestemt form | mandolinen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | mandoliner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | mandolinerna |
|---|
| Udtale | [manndol-in] |
|---|
| Se også | gitarr, luta , teorb |
|---|
| Sproglig herkomst | mandolino, diminutiv af mandola , italiensk |
|---|
-
mandolin, strengeinstrument der minder om en lut
(musik, instrument m.m.)
eksempel
-
Är det svårt att spela mandolin, om man redan kan spela gitarr?
Er det svært at spille mandolin, hvis man allerede kan spille guitar?
mandom substantiv
| Singularis, ubestemt form | mandom |
|---|
| Singularis, bestemt form | mandomen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [mann-doumm] |
|---|
-
manddom, tapperhed
eksempel
-
Att bevisa sin mandom och sin styrka genom att lyfta tunga saker med sina tänder var allmänt hos allmogen förr i tiden
At bevise sin manddom og styrke ved at løfte tunge ting med sine tænder var før almindeligt blandt almuen
mandomsprov substantiv
| Singularis, ubestemt form | mandomsprov |
|---|
| Singularis, bestemt form | mandomsprovet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | mandomsprov |
|---|
| Pluralis, bestemt form | mandomsproven |
|---|
| Udtale | [mann-doumms-prouv] |
|---|
| ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
|---|
-
manddomsprøve
eksempel
mandorla substantiv
| Singularis, ubestemt form | mandorla |
|---|
| Singularis, bestemt form | mandorlan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | mandorlor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | mandorlorna |
|---|
| Udtale | [manndorla, manndårla] |
|---|
-
mandelformet glorie
(religion, mytologi, folketro)
manege substantiv
| Singularis, ubestemt form | manege |
|---|
| Singularis, bestemt form | manegen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | maneger |
|---|
| Pluralis, bestemt form | manegerna |
|---|
| Udtale | [manesch] |
|---|
| Sproglig herkomst | via fransk manège fra italiensk maneggio, egtl.=ridebane, afledt af maneggiare=ride en hest til, føre ved hånden; beslægtet med manager , fransk |
|---|
-
(cirkus)manege, sand- eller savsmuldsbelagt rund plads i et cirkus
-
indendørs ridebane
manér substantiv
| Singularis, ubestemt form | manér |
|---|
| Singularis, bestemt form | manéret |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | manérer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | manérerna |
|---|
| Udtale | [man-er] |
|---|
| Synonymer | maner, stil |
|---|
| Sproglig herkomst | manière, egtl. måde at føre hånden på, afledt af latin manus=hånd, fransk |
|---|
-
manér, vis, facon, måde (fx at optræde på)
-
kunstnerisk teknik
|
