|
I alt 3046 ord
ryggrad substantiv
| Singularis, ubestemt form | ryggrad |
|---|
| Singularis, bestemt form | ryggraden |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ryggrader |
|---|
| Pluralis, bestemt form | ryggraderna |
|---|
| Udtale | [rygg-rad] |
|---|
-
rygrad, rygsøjle (også i overført betydning)
(anatomi m.m.)
eksempel
-
Om du har värk som strålar ner längs ryggraden, ner i höften och benen, beror det oftast på problem i ischiasnerven i ryggraden
Hvis du har smerter der stråler ned langs med ryggraden, ned i hoften og benene, skyldes det oftest problemer i ischiasnerven i rygraden
-
Kriminalromanerna (deckarna) är förlagets ryggrad
Kriminalromanerne er forlagets rygrad
-
mod, evne til at være stærk og gøre det rette, karakterstyrke
eksempel
-
Vi hade inte ryggrad att säga vad vi tyckte (vi var ryggradslösa)
Vi havde ikke mod nok til at sige, hvad vi mente
særlige udtryk
-
Det sitter i ryggraden
Det sidder i rygmarven, noget man har gjort mange gange før
-
Det gick kalla kårar längs ryggraden
Det løb nogen koldt ned ad ryggen
ryggradsdjur substantiv
| Singularis, ubestemt form | ryggradsdjur |
|---|
| Singularis, bestemt form | ryggradsdjuret |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ryggradsdjur |
|---|
| Pluralis, bestemt form | ryggradsdjuren |
|---|
| Udtale | [rygg-rads-jur] |
|---|
| Synonym | vertebrat |
|---|
-
hvirveldyr, dyr med rygsøjle af hvirvler uden om rygstrengen (rygraden), med skelet af ben/brusk og med veludviklet hoved/hjerne
(zoologi)
ryggradslös adjektiv
| Grundform | ryggradslös |
|---|
| Neutrum | ryggradslöst |
|---|
| Pluralis | ryggradslösa |
|---|
| Udtale | [rygg-rads-lös] |
|---|
-
hvirvelløs, uden rygsøjle/ryghvirvler
eksempel
-
Ryggradslösa djur
Hvirvelløse dyr
-
som er uden rygrad, holdningsløs, karakterløs
ryggskada substantiv
| Singularis, ubestemt form | ryggskada |
|---|
| Singularis, bestemt form | ryggskadan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ryggskador |
|---|
| Pluralis, bestemt form | ryggskadorna |
|---|
| Udtale | [rygg-skada] |
|---|
-
rygskade, (midlertidig) skade i ryggen, fx i form af en fibersprængning, en diskusprolaps eller et brud på rygsøjlen
ryggslut substantiv
| Singularis, ubestemt form | ryggslut |
|---|
| Singularis, bestemt form | ryggslutet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ryggslut |
|---|
| Pluralis, bestemt form | ryggsluten |
|---|
| Udtale | [rygg-slut] |
|---|
| Se også | bak, bakdel |
|---|
-
nederste del af ryggen
(anatomi m.m.)
eksempel
-
Jag får ont i ryggslutet när jag suttit för länge och sedan ska ställa mig upp
Jeg får smerter i den nederste del af ryggen, når jeg har siddet for længe og så skal rejse mig op
|
