I alt 2962 ord
rubb substantiv
Singularis, ubestemt form | rubb |
---|
Singularis, bestemt form | rubbet |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [rubb] |
---|
-
alt, hele molevitten
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
Pengarna bestämmer rubbet i boxnings-Sverige
Det er pengene, der bestemmer det hele i den svenske bokseverden
-
Cheeseburgare med rubbet på
Cheeseburger med det hele
rubba verbum
Infinitiv | rubba |
---|
Præsens | rubbar |
---|
Imperfektum | rubbade |
---|
Participium | rubbat/rubbad |
---|
Udtale | [rubba] |
---|
Se også | sno sig, sno på |
---|
False friend | Dette ord kan let misforstås, eller betyder ikke det samme på svensk som på dansk. |
---|
-
skubbe noget tungt, flytte, rokke
eksempel
-
forstyrre
eksempel
-
Människors utsläpp rubbar de naturliga cyklerna
Se også störa
Menneskers udslip forstyrrer naturens cykler
-
Du har rubbat mina planer
Du har rokket ved (forstyrret) mine planer
rubbad adjektiv
Grundform | rubbad |
---|
Neutrum | rubbat |
---|
Pluralis | rubbade |
---|
Udtale | [rubb-add] |
---|
-
flyttet, ændret
-
skør, forrykt
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
Ingela klassas som helt rubbad
Man siger om I., at hun er helt forstyrret, hun er skør
rubbning substantiv
Singularis, ubestemt form | rubbning |
---|
Singularis, bestemt form | rubbningen |
---|
Pluralis, ubestemt form | rubbningar |
---|
Pluralis, bestemt form | rubbningarna |
---|
Udtale | [rubb-ning] |
---|
-
forstyrrelse, ændring, rokken/røren ved
rubel substantiv
Singularis, ubestemt form | rubel |
---|
Singularis, bestemt form | rubeln |
---|
Pluralis, ubestemt form | rubel/rubler |
---|
Pluralis, bestemt form | rublen/rublerna |
---|
Udtale | [rubel] |
---|
Sproglig herkomst | rublj=sølvbarrestykke , russisk, fra russisk, hviderussisk |
---|
-
rubel, russisk møntenhed, 1 rubel = 100 kopek
eksempel
-
Myntenheten i Ryssland, Belarus (Vitryssland) och några andra länder som tillhörde det forna Sovjetunionen är rubel
Møntenheden i Rusland, Belarus (Hviderusland) og visse andre lande tilhørende det fhv. S. er rubel
rubin substantiv
Singularis, ubestemt form | rubin |
---|
Singularis, bestemt form | rubinen |
---|
Pluralis, ubestemt form | rubiner |
---|
Pluralis, bestemt form | rubinerna |
---|
-
rubin, rød ædelsten
rubricera verbum
Infinitiv | rubricera |
---|
Præsens | rubricerar |
---|
Imperfektum | rubricerade |
---|
Participium | rubricerat/rubricerad |
---|
Udtale | [rubbr-is-era] |
---|
Sproglig herkomst | rubricare, af rubrica; (rubrik), latin |
---|
-
rubricere, give en rubrik
-
beskrive, benævne, give en identificerende betegnelse
eksempel
rubrik substantiv
Singularis, ubestemt form | rubrik |
---|
Singularis, bestemt form | rubriken |
---|
Pluralis, ubestemt form | rubriker |
---|
Pluralis, bestemt form | rubrikerna |
---|
Udtale | [rubr-ik] |
---|
Se også | titel, överskrift |
---|
Sproglig herkomst | fra latin rubrica=rødkridt, rødfarvet overskrift=i lovtekster m.m., af ruber=rød, latin |
---|
-
rubrik, overskrift
eksempel
-
Braskande rubriker om bristerna i den svenska skolan
Sensationelle rubrikker om manglerne i den svenske skole
-
Tidningens stående rubriker om klimathotet och den globala uppvärmningen
Avisens tilbagevendende rubrikker om klimatruslen og den globale opvarmning
-
titel (fx på radioprogram)
eksempel
|