|
I alt 5194 ord
benåda verbum
| Infinitiv | benåda |
|---|
| Præsens | benådar |
|---|
| Imperfektum | benådade |
|---|
| Participium | benådat/benådad |
|---|
| Udtale | [be-nåda] |
|---|
| Se også | förskona |
|---|
-
benåde, ændre en idømt straf til en mildere, fritage for en straf som nogen afsoner
benådning substantiv
| Singularis, ubestemt form | benådning |
|---|
| Singularis, bestemt form | benådningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | benådningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | benådningarna |
|---|
| Udtale | [be-nåd-ning] |
|---|
| Se også | förskoning, nåd, pardon |
|---|
-
benådning, nåde, amnesti
benägenhet substantiv
| Singularis, ubestemt form | benägenhet |
|---|
| Singularis, bestemt form | benägenheten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [be-nägen-het] |
|---|
| Se også | anlag, böjelse, fallenhet, inklination |
|---|
-
tilbøjelighed, disposition for, trang til
benämna verbum
| Infinitiv | benämna |
|---|
| Præsens | benämner |
|---|
| Imperfektum | benämnde |
|---|
| Participium | benämnt/benämnd |
|---|
| Udtale | [be-nämmna] |
|---|
-
benævne, kalde
benämning substantiv
| Singularis, ubestemt form | benämning |
|---|
| Singularis, bestemt form | benämningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | benämningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | benämningarna |
|---|
| Udtale | [be-nämmning] |
|---|
-
benævnelse, navn
beordra verbum
| Infinitiv | beordra |
|---|
| Præsens | beordrar |
|---|
| Imperfektum | beordrade |
|---|
| Participium | beordrat/beordrad |
|---|
| Udtale | [be-årdra] |
|---|
-
beordre, befale
bepansra verbum
| Infinitiv | bepansra |
|---|
| Præsens | bepansrar |
|---|
| Imperfektum | bepansrade |
|---|
| Participium | bepansrat/bepansrad |
|---|
| Udtale | [be-pannsra] |
|---|
-
pansre, forsyne med panser
(militær m.m.)
eksempel
-
Bepansrade stridsvagnar
Pansrede kampvogne
|
