|
I alt 1813 ord
insikt substantiv
| Singularis, ubestemt form | insikt |
|---|
| Singularis, bestemt form | insikten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | insikter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | insikterna |
|---|
| Udtale | [inn-sikkt] |
|---|
-
indsigt, forståelse
eksempel
-
indblik, kundskab
eksempel
insiktsfull adjektiv
| Grundform | insiktsfull |
|---|
| Neutrum | insiktsfullt |
|---|
| Pluralis | insiktsfulla |
|---|
| Udtale | [inn-sikkts-full] |
|---|
-
indsigtsfuld, klog, velinformeret
insiktströg adjektiv
| Grundform | insiktströg |
|---|
| Neutrum | insiktströgt |
|---|
| Pluralis | insiktströga |
|---|
| Udtale | [inn-sikkts-trög] |
|---|
-
træg når det drejer sig om at have viden om/forståelse for/erfaring af noget
eksempel
-
Ordet insiktströg kan bl.a. användas om situationen med kriminella gäng, skjutningar och sprängningar i Sverige. Man är manöverduglig, men insiktströg och klarar inte anpassning till förändrade förutsättningar i ordnade former
Ordet 'indsigtstræg' kan bl.a. bruges om situationen med kriminelle bander, skydninger og sprængninger i S. Man er manøvredygtig, men 'indsigtstræg' og klarer ikke tilpasning til ændrede forudsætninger under ordnede former
insinuant adjektiv
| Grundform | insinuant |
|---|
| Neutrum | insinuant |
|---|
| Pluralis | insinuanta |
|---|
| Udtale | [inn-sinu-annt] |
|---|
-
insinuant, som antyder noget krænkende/fornærmende
insinuation substantiv
| Singularis, ubestemt form | insinuation |
|---|
| Singularis, bestemt form | insinuationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | insinuationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | insinuationerna |
|---|
| Udtale | [inn-sinnu-aschon] |
|---|
| Se også | antydning, fingervisning, hint, vink |
|---|
-
insinuation, fornærmende antydning
eksempel
-
Kompisen kom med insinuationer om hans många kvinnobekantskaper, han var insinuant
Vennen kom med antydninger om hans mange kvindebekendtskaber
insinuera verbum
| Infinitiv | insinuera |
|---|
| Præsens | insinuerar |
|---|
| Imperfektum | insinuerade |
|---|
| Participium | insinuerat/insinuerad |
|---|
| Udtale | [inn-sinnu-era] |
|---|
| Se også | antyda, påskina |
|---|
| Sproglig herkomst | insinuare, latin |
|---|
-
insinuere, fremsætte beskyldninger/fornærmelser gennem antydninger
insistera verbum
| Infinitiv | insistera |
|---|
| Præsens | insisterar |
|---|
| Imperfektum | insisterade |
|---|
| Participium | insisterat |
|---|
| Udtale | [inn-sist-era] |
|---|
| Se også | vidhålla, yrka |
|---|
| Sproglig herkomst | insistere=stille sig på, latin |
|---|
-
insistere, være stædig, fastholde krav/påstand
eksempel
|
