|
I alt 3036 ord
resonemang substantiv
| Singularis, ubestemt form | resonemang |
|---|
| Singularis, bestemt form | resonemanget |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | resonemang |
|---|
| Pluralis, bestemt form | resonemangen |
|---|
| Udtale | [re-sone-mang] |
|---|
| Se også | diskussion, samtal |
|---|
| Sproglig herkomst | raisonnement (af raison) , fransk |
|---|
-
ræsonnement, diskussion, det at ræsonnere
eksempel
-
Inte alla hakade på lärarens resonnemang
Det var ikke alle, der ville diskutere med læreren, de tilsluttede sig ikke
resonemangsparti substantiv
| Singularis, ubestemt form | resonemangsparti |
|---|
| Singularis, bestemt form | resonemangspartiet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | resonemangspartier |
|---|
| Pluralis, bestemt form | resonemangspartierna |
|---|
| Udtale | [re-sone-mangs-parti] |
|---|
| Synonym | resonemangsäktenskap |
|---|
-
fornuftsægteskab
resonera verbum
| Infinitiv | resonera |
|---|
| Præsens | resonerar |
|---|
| Imperfektum | resonerade |
|---|
| Participium | resonerat |
|---|
| Udtale | [re-son-era] |
|---|
| Se også | debattera, dryfta, överlägga |
|---|
| Sproglig herkomst | raisonner, af latin rationare, af ratio, fransk |
|---|
-
ræsonnere, diskutere, tænke logisk/fornuftigt
eksempel
resonlig adjektiv
| Grundform | resonlig |
|---|
| Neutrum | resonligt |
|---|
| Pluralis | resonliga |
|---|
| Udtale | [re-son-lig] |
|---|
| Synonym | resonabel |
|---|
-
ræsonnabel, fornuftig, rimelig
resort substantiv
| Singularis, ubestemt form | resort |
|---|
| Singularis, bestemt form | resorten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | resorter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | resorterna |
|---|
| Udtale | [resårt] |
|---|
| Sproglig herkomst | resort, engelsk |
|---|
-
resort, afgrænset område med faciliteter for turister (indkvartering, indkøbsmuligheder, tilbud om aktiviteter, rekreation), feriested
respekt substantiv
| Singularis, ubestemt form | respekt |
|---|
| Singularis, bestemt form | respekten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [re-spekkt] |
|---|
| Sproglig herkomst | respectus=seen tilbage, af respicere=se tilbage, tage hensyn til, latin |
|---|
-
respekt, anerkendelse af nogens/nogets værdi, status, vigtighed, berettigelse m.m.
eksempel
-
frygt for noget
eksempel
-
det at vise forsigtighed
eksempel
særlige udtryk
-
Ha respekt med sig
Kunne sætte sig i respekt
-
Sätta sig i respekt
Sætte sig i respekt
-
Med all respekt, trots all respekt ...
Med respekt at melde men..., til trods for at jeg respekterer dig (jer) ...
respektabel adjektiv
| Grundform | respektabel |
|---|
| Neutrum | respektabelt |
|---|
| Pluralis | respektabla |
|---|
| Udtale | [re-spekkt-abel] |
|---|
| Se også | aktningsvärd |
|---|
-
respektabel, agtværdig, hæderlig
-
anse(e)lig, betydelig, klækkelig
|
