|
I alt 3034 ord
residera verbum
| Infinitiv | residera |
|---|
| Præsens | residerar |
|---|
| Imperfektum | residerade |
|---|
| Participium | residerat |
|---|
| Udtale | [re-sid-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | résider, fra latin residere=blive siddende, opholde sig, af re- og sedere=sidde, fransk |
|---|
-
residere, bo, have opholdssted (ofte om fyrstelig/højtstående person, undertiden spøgende)
eksempel
residuum substantiv
| Singularis, ubestemt form | residuum |
|---|
| Singularis bestemt form | residuet |
|---|
| Pluralis ubestemt form | residuer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | residuerna |
|---|
| Udtale | [re-sidu-um] |
|---|
| Se også | kvarleva, rest, återstod |
|---|
-
rest (fx i videnskabelige sammenhænge)
resignation substantiv
| Singularis, ubestemt form | resignation |
|---|
| Singularis, bestemt form | resignationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [re-singn-aschon, re-sinjn-aschon] |
|---|
-
resignation, modløshed m.m.
eksempel
-
Laget kände en viss resignation men dom förstod att dom ine skulle vinna tävlingen
Holdet følte en vis resignation, men de forstod, at de ikke ville kampen (konkurrencen)
resignera verbum
| Infinitiv | resignera |
|---|
| Præsens | resignerar |
|---|
| Imperfektum | resignerade |
|---|
| Participium | resignerat/resignerad |
|---|
| Udtale | [re-sinj-era, re-singn-era] |
|---|
| Se også | foga sig, ge upp |
|---|
| Sproglig herkomst | resignare= forklare ugyldig, latin |
|---|
-
resignere, finde sig i
eksempel
resignerad adjektiv
| Grundform | resignerad |
|---|
| Neutrum | resignerat |
|---|
| Pluralis | resignerade |
|---|
| Udtale | [re-singn-eradd, re-sinjn-er-add] |
|---|
| Synonym | uppgiven |
|---|
-
resigneret, som har slået sig til tåls
eksempel
-
En resignerad blick, en resignerad gest (udt. schesst), en resignerad människa, en resignerad suck
Et resigneret blik, en resigneret gestus, et resigneret menneske, et resigneret suk
-
Lärarna resignerade inför skolans sparprogram och de nya reglerna
Lærerne er resignerede over for skolens spareprogram og de nye regler
resiliens ubøjeligt substantiv
| Udtale | [re-silli-enns] |
|---|
| Sproglig herkomst | resilience=spændstighed, robusthed af latin resilientia=elasticitet, evne til at bøje af, fra engelsk |
|---|
-
resiliens, modstandskraft, modstandsdygtighed, evne til at stå imod, evne til at håndtere en kritisk/truende situation og komme uskadt/styrket igennem den
eksempel
-
Ordet resiliens är nu vanligt inom områden som ekologi, ekonomi och psykologi
Ordet resiliens er nu almindeligt inden for områder som økologi, økonomi og psykologi
-
Cyberresiliens är förmågan att stå emot it-attacker och upprätthålla grundläggande funktioner
Cyberresiliens er evnen til at stå imod it-angreb og opretholde grundlæggende funktioner
resilient adjektiv
| Grundform | resilient |
|---|
| Neutrum | resilient |
|---|
| Pluralis | resilienta |
|---|
| Udtale | [re-sili-ennt] |
|---|
| Se også | motståndskraftig |
|---|
| Sproglig herkomst | resilient=modstandsdygtig, robust (af latin resiliens, præs. part. af resilire=springe tilbage, vige tilbage), engelsk |
|---|
-
resilient, som kan overleve/gendanne sig selv (fx om samfund, system)
-
bruges i sær om økosystemer
(klima, miljø, økologi)
resistans substantiv
| Singularis, ubestemt form | resistans |
|---|
| Singularis, bestemt form | resistansen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [re-sist-anns, re-sist-angs] |
|---|
| Synonym | motstånd |
|---|
| Se også | impedans, kapacitans, konduktans |
|---|
-
resistans, elektrisk modstand i et stof
|
