I alt 2962 ord
resolut adjektiv
Grundform | resolut |
---|
Neutrum | resolut |
---|
Pluralis | resoluta |
---|
Udtale | [re-soll-ut] |
---|
Se også | beslutsam, rask |
---|
Sproglig herkomst | via tysk og påvirket af fransk résolu fra latin resolutus, perf. part. af resolvere=(op)løse, beslutte , latin |
---|
-
resolut, som handler beslutsomt/hurt, rask, ekspedit
resolution substantiv
Singularis, ubestemt form | resolution |
---|
Singularis, bestemt form | resolutionen |
---|
Pluralis, ubestemt form | resolutioner |
---|
Pluralis, bestemt form | resolutionerna |
---|
Udtale | [re-soll-uschon] |
---|
Sproglig herkomst | resolutio=beslutning, af resolvere=(op)løse, beslutte, latin |
---|
-
resolution, tekst som fx anbefaler/fastslår bestemte principper/fremgangsmåder, og som fx en international forsamling vedtager
-
fælles udtalelse fra mødedltagere
resolvera verbum
Infinitiv | resolvera |
---|
Præsens | resolverar |
---|
Imperfektum | resolverade |
---|
Participium | resolverat/resolverad |
---|
Udtale | [re-sålv-era] |
---|
Sproglig herkomst | resolvere=(op)løse, beslutte, latin |
---|
-
resolvere, beslutte, bestemme, afgøre
reson ubøjeligt substantiv
-
ræson, sund fornuft, rimelighed
særlige udtryk
-
Ta reson (vara resonabel eller resonlig)
Tage imod fornuft, være ræsonnabel (fornuftig, rimelig)
-
Rim och reson
Rimeligt og fornuftigt
resonabel adjektiv
-
ræsonnabel, fornuftig, rimelig, modtagelig for argumenter
resonans substantiv
Singularis, ubestemt form | resonans |
---|
Singularis, bestemt form | resonansen |
---|
Pluralis, ubestemt form | resonanser |
---|
Pluralis, bestemt form | resonanserna |
---|
Udtale | [re-son-anns, re-son-angs] |
---|
Sproglig herkomst | resonare=genlyde, latin |
---|
-
resonans, genlyd, genklang, efterklang
|