|
I alt 536 ord
å substantiv
| Singularis, ubestemt form | å |
|---|
| Singularis, bestemt form | ån |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | åar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | åarna |
|---|
-
å, flod, elv
eksempel
særlige udtryk
-
Gå över ån efter vatten
Gå over åen efter vand, gøre sig unødig besvær
-
Det är bättre att stämma i bäcken än i ån
Det er bedst at tage tingene i opløbet
å substantiv
| Singularis, ubestemt form | å |
|---|
| Singularis, bestemt form | å:et/å:t |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | å/å:n |
|---|
| Pluralis, bestemt form | å:na/å:en |
|---|
| Udtale | [å] |
|---|
-
bogstavet å, nummer 27 i alfabetet
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Å skrevs ursprungligen aa. Då tecknet övergick till ett å-ljud, placerades det sista a:et över det första. Senare förenklades detta lilla a till den nuvarande ringen
Da udtalen af det oprindelige aa blev til en å-lyd, placerede man det sidste a oven over det første. På et senere tidspunkt blev dette lille a lavet om til den nuværende ring
-
Obs! Bokstaven å kommer före ä och ö i det svenska alfabetet
Obs! Bogstavet å kommer før æ og ø i det svenske alfabet
å præposition
-
på
eksempel
-
Å ena sidan brinner Lisa för ämnet, å andra sidan kommer det att ta jättelång tid innan hon blir färdig
På den ene side brænder L. for emnet, men på den anden vil det tage meget lang tid, før hun bliver färdig
-
Hemma hos morföräldrarna är det vissa ämnen som inte kan bringas å bane. - Jaså, vilka då?
Hjemme hos bedsteforældrene er der visse emner som ikke kan nævnes (fremføres som samtaleemne, bringes på tale). Nå, hva' er det for nogen?
særlige udtryk
-
Å ena sidan ..., å andra sidan ...
På den ene side ..., på den anden side ...
-
Å min sida
For min del
-
Å mina vägnar
På mine vegne
-
Å färde
På færde
åberopa verbum
| Infinitiv | åberopa |
|---|
| Præsens | åberopar |
|---|
| Imperfektum | åberopade |
|---|
| Participium | åberopat/åberopad |
|---|
| Udtale | [å-be-roupa] |
|---|
-
henholde sig til, henvise til
eksempel
-
henvise til, anføre, føre som vidne
(jura, lov og ret)
åberopa sig verbum
| Infinitiv | åberopa sig |
|---|
| Præsens | åberopar sig |
|---|
| Imperfektum | åberopade sig |
|---|
| Participium | åberopat sig |
|---|
| Udtale | [å-be-roupa sej] |
|---|
-
påberåbe sig, henvise til/understrege en bestemt kendsgerning for at retfærdiggøre en handling/bestyrke en påstand
|
