docent substantiv
Singularis, ubestemt form | docent |
---|
Singularis, bestemt form | docenten |
---|
Pluralis, ubestemt form | docenter |
---|
Pluralis, bestemt form | docenterna |
---|
Udtale | [dosennt] |
---|
Sproglig herkomst | docere=lære, undervise, latin |
---|
-
docent (person med svensk doktorgrad+yderligere kompetence oveni), lektor med særlige kvalifikationer, ansat ved en højere læreanstalt
(fag, profession og lign.)
eksempel
-
Patrik har docentkompetens men kan inte få någon tjänst (docentur)
Patrik har kompetence som docent, men kan ikke blive ansat (fx på universitetet)
|