Kategori: ældre udtryk
urskulda sig verbum
Infinitiv | urskulda sig |
---|
Præsens | urskuldar sig |
---|
Imperfektum | urskuldade sig |
---|
Participium | urskuldat sig |
---|
Udtale | [ur-skullda sej] |
---|
-
undskylde sig
(ældre udtryk)
uti præposition
-
i, ude i
(ældre udtryk)
eksempel
-
"Uti vår hage där växa blå bär, Kom hjärtansfröjd, Vill du mig något, så träffas vi där, Kom liljor och aquileja, kom rosor och saliveja,
Kom ljuva krusmynta, kom hjärtanskär ... Uti vår hage finns blommor och bär, Kom hjärtansfröjd, Men utav alla mej kärast du är, Kom liljor och aquileja, kom rosor och saliveja
Kom ljuva krusmynta, kom hjärtanskär". Första och fjärde versen av en traditionell och älskad gotländsk folksång från 1600-talet (sextonhundra-)
"Ude i vor have dér vokser blå bær. Kom hjertensfryd, Vil du mig noget, så mødes vi der, kom liljer og akvileje, kom roser og salvie, Kom søde krusmynte, Kom hjertenskær ... Ude i vor have er blomster og bær, Kom hjertensfryd, Men af alle du kærest mig er, Kom liljer og akvileje, kom roser og salvie. Kom søde krusmynte, kom hjertenskær". Første og fjerde vers fra en traditionel og elsket gotlandsk folkesang fra 1600-tallet
utmark substantiv
Singularis, ubestemt form | utmark |
---|
Singularis, bestemt form | utmarken |
---|
Pluralis, ubestemt form | utmarker |
---|
Pluralis, bestemt form | utmarkerna |
---|
Udtale | [ut-marrk] |
---|
Se også | utäga |
---|
-
udmark, jordareal der lå langt borte fra gården/landsbyen, ofte udyrket eller benyttet til græsning
(ældre udtryk)
utäga substantiv
Singularis, ubestemt form | utäga |
---|
Singularis, bestemt form | utägan |
---|
Pluralis, ubestemt form | utägor |
---|
Pluralis, bestemt form | utägorna |
---|
Udtale | [ut-äga] |
---|
Synonym | utmark |
---|
Se også | inäga |
---|
-
udmark, jordareal der lå langt borte fra gården/landsbyen, ofte udyrket/benyttet til græsning
(ældre udtryk)
vadan adverbium
-
hvorfra
(ældre udtryk)
eksempel
-
"O vandrare, vadan och varthän? ..." - från en dikt av Viktor Rydberg
Se også tomte
"Oh, du vandringsmand, hvorfor og hvorhen? ..." - fra et digt af V.R. (V.R. 1825-98, (skræk)romantisk forf., som også var journalist og skrev proletarromaner)
-
hvorfor
(ældre udtryk)
vademecum ubøjeligt substantiv
-
håndbog som man havde i lommen
(ældre udtryk)
vagant substantiv
Singularis, ubestemt form | vagant |
---|
Singularis, bestemt form | vaganten |
---|
Pluralis, ubestemt form | vaganter |
---|
Pluralis, bestemt form | vaganterna |
---|
Udtale | [vag-annt] |
---|
Se også | vagabond |
---|
-
vagant, omstrejfende person, nu kun om de i middelalderen omvandrende studenter/præster/digtere fra den periode
(ældre udtryk)
eksempel
-
Ordet vagant har latinskt urspung, 'vagor' betyder omkringströvande. På italienska betyder 'vagare' at ströva omkring
Ordet vagant har latinsk oprindelse, 'vagor' betyder det at strejfe om. På italiensk betyder 'vagare' at strejfe om
|