I alt 1 ord
kollationera verbum
Infinitiv | kollationera |
---|
Præsens | kollationerar |
---|
Imperfektum | kollationerade |
---|
Participium | kollationerat/kollationerad |
---|
Udtale | [koll-laschon-era] |
---|
Synonym | kolla |
---|
Se også | motläsa |
---|
Sproglig herkomst | fra fransk collationner, afledt af collation, fra latin collatio (genitiv -onis) ordret=sammenbæren, latin |
---|
-
kontrollere, sammenligne to/flere dokumenter med en original tekst, for at kontrollere om de stemmer overens, og for at rette eventuelle fejl i afskriften
eksempel
-
gennemføre en 1. prøve af et teaterstykke
(teater m.m.)
|