|
I alt 1519 ord
konjaksgrogg substantiv
| Singularis, ubestemt form | konjaksgrogg |
|---|
| Singularis, bestemt form | konjaksgroggen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konjaksgroggar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konjaksgroggarna |
|---|
| Udtale | [kånnj-akks-grågg] |
|---|
-
cognac(s)grog, kognaksgrog
eksempel
-
Från min barndom minns jag farfar där han satt på kvällarna med sin konjaksgrogg, en hederlig gammaldags grogg - konjak blandad med sockerdricka
Fra min barndom husker jeg farfar, hvor han sad om aftenen med sin kognaksgrog, en hæderlig gammeldags grog tilsat kognak og sød sodavand
konjakskupa substantiv
| Singularis, ubestemt form | konjakskupa |
|---|
| Singularis, bestemt form | konjakskupan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konjakskupor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konjakskuporna |
|---|
| Udtale | [kånnj-akks-kupa] |
|---|
| Synonym | konjaksglas |
|---|
-
cognac(s)glas, konjaksglas
eksempel
konjektur substantiv
| Singularis, ubestemt form | konjektur |
|---|
| Singularis, bestemt form | konjekturen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konjekturer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konjekturerna |
|---|
| Udtale | [kon-jekkt-ur] |
|---|
| Sproglig herkomst | (af lat. conjectura, af latin conjicere, formode, latin |
|---|
-
konjektur, velbegrundet gæt, formodning, gisning
(filosofi)
konjugation substantiv
| Singularis, ubestemt form | konjugation |
|---|
| Singularis, bestemt form | konjugationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konjugationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konjugationerna |
|---|
| Udtale | [konn-jugg-aschon] |
|---|
| Se også | böjning, deklination |
|---|
-
konjugation/bøjning (af fx verber)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Om jag ska böja ett italienskt verb i presens singularis, säger jag t.ex.: parlo, parli, parla efter 1sta konjugationen
Hvis jeg skal bøje et italiensk verbum (udsagnsord) i præsens singularis (nutid i ental) siger jeg fx parlo, parli, parla efter 1. konjugation
konjugera verbum
| Infinitiv | konjugera |
|---|
| Præsens | konjugerar |
|---|
| Imperfektum | konjugerade |
|---|
| Participium | konjugerat/konjugerad |
|---|
| Udtale | [konn-jug-era] |
|---|
| Se også | böja, deklinera |
|---|
| Sproglig herkomst | conjugare egtl.=forbinde, latin |
|---|
-
konjugere, bøje verber
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
När man lär sig att tala franska är man ofta förbryllad över de franska verben. Men man bör lära sig att konjugera verben rätt!
Når man lærer at tale fransk bli'r man ofte forvirret över de franske verber. Men man bør lære at konjugere verberne korrekt!
konjunktion substantiv
| Singularis, ubestemt form | konjunktion |
|---|
| Singularis, bestemt form | konjunktionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konjunktioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konjunktionerna |
|---|
| Udtale | [kon-junkschon] |
|---|
| Sproglig herkomst | conjunctio=forbindelse, af conjungere=forbinde, latin |
|---|
-
konjunktion, bindeord mellem ord/sætningsled/sætninger
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
De vanligaste svenska konjunktionerna är 'att' och 'och'
Se også fogeord, subjunktion
De mest almindelige svenske konjunktioner er 'att' og 'och'
-
himmellegemers position i forhold til hinanden (modsat opposition)
(astrologi, astronomi, kosmos, rummet, rumparlør)
-
logisk forhold mellem to størrelser A og B, hvor udtrykket 'A og B' gælder
konjunktiv substantiv
| Singularis, ubestemt form | konjunktiv |
|---|
| Singularis, bestemt form | konjunktiven |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konjunktiver |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konjunktiverna |
|---|
| Udtale | [kånn-jungt-iv] |
|---|
| Se også | indikativ, modus, optativ |
|---|
| Sproglig herkomst | (modus) conjunctivus, af conjungere=forbinde, latin |
|---|
-
konjunktiv, verbets måde at udtrykke noget muligt/tænkeligt/ønskeligt m.m. (modsat indikativ)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
konjunktur substantiv
| Singularis, ubestemt form | konjunktur |
|---|
| Singularis, bestemt form | konjunkturen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konjunkturer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konjunkturerna |
|---|
| Udtale | [konn-jungt-ur] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra nylatin conjunctura, afledt af latin conjungere=forbinde, latin |
|---|
-
konjunktur, samlet mængde af varierende/til dels vilkårlige forhold og omstændigheder
eksempel
-
konjunktur mhp en vis vare/branche
-
bruges i overført betydning på ikke-økonomiske områder
eksempel
|
