|
I alt 5987 ord
karbinhake substantiv
| Singularis, ubestemt form | karbinhake |
|---|
| Singularis, bestemt form | karbinhaken |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | karbinhakar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | karbinhakarna |
|---|
| Udtale | [karb-in-hake] |
|---|
-
karabinhage, krog med lukkemekanisme
(hjælpemidler, værktøj, maskiner m.m.)
karbol substantiv
| Singularis, ubestemt form | karbol |
|---|
| Singularis, bestemt form | karbolen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [karb-ål] |
|---|
| Synonym | karbolsyra |
|---|
| Se også | fenol |
|---|
-
karbol, karbolsyre, opløsning af stoffet fenol i vand, tidligere brugt som desinfektionsmiddel
(ældre udtryk)
karbon ubøjeligt substantiv
| Udtale | [karb-ån] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin carbo (genitiv -onis) =kul, latin |
|---|
-
karbon, carbon, kulstof, grundstof nr. 6
(geologi, geografi m.m.)
eksempel
-
Karbon är perioden efter devon, stenkolsperioden. Devon är perioden mellan silur och karbon
Karbon er perioden efter devon, stenkulsperioden. Devon er perioden mellem silur og karbon
karbonat substantiv
| Singularis, ubestemt form | karbonat |
|---|
| Singularis, bestemt form | karbonaten/karbonatet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [karb-on-at] |
|---|
-
karbonat, carbonat, kemisk forbindelse der indeholder karbonat-ioner, CO32 (karbonater er salte af kulsyre, H2CO3)
(fysik, kemi m.m.)
karbonisera verbum
| Infinitiv | karbonisera |
|---|
| Præsens | karboniserar |
|---|
| Imperfektum | karboniserade |
|---|
| Participium | karboniserat/karboniserad |
|---|
| Udtale | [karb-on-is-era] |
|---|
-
karbonisere, tilføre kul til noget, behandle uldstoffer med syre m.m.
eksempel
karborundum substantiv
| Singularis, ubestemt form | karborundum |
|---|
| Singularis, bestemt form | karborundumet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [karb-or-und-umm] |
|---|
| Synonym | kiselkarbid |
|---|
-
karborundum, siliciumkarbid, meget hård/kunstigt fremstillet stenart der anvendes som slibemiddel
eksempel
-
En karborundumduk är en duk med ett ytlager av pulveriserat karborundum, en slags slipverktyg helt enkelt
En karborundum dug er en dug med en overflade af pulveriseret karborundum, helt enkelt en slags slibeværktøj
karbunkel substantiv
| Singularis, ubestemt form | karbunkel |
|---|
| Singularis, bestemt form | karbunkeln |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | karbunklar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | karbunklarna |
|---|
| Udtale | [karb-unkel] |
|---|
-
karfunkel, carbunculus, større byld der består af flere mindre bylder
(sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.)
eksempel
-
ædelsten som lyser i stærk rød farve (fx granat, rubinrød ædelsten)
(ældre udtryk)
|
