|
I alt 6034 ord
kar substantiv
| Singularis, ubestemt form | kar |
|---|
| Singularis, bestemt form | karet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | karen |
|---|
| Udtale | [kar] |
|---|
-
kar, balje
eksempel
-
Om du öppnar båda kranarna för fullt fylls vattnet i karet fortare
Se også balja, behållare
Hvis du åbner helt op for begge haner, så bliver karret med vandet fyldt hurtigere op
-
Rökelsekar hör hemma i katolska kyrkor
Røgelseskar hører hjemme i katolske kirker
-
mindre beholder
kara substantiv
| Singularis, ubestemt form | kara |
|---|
| Singularis, bestemt form | karan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | karor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | karorna |
|---|
| Udtale | [kara] |
|---|
| Synonym | ugnsraka |
|---|
-
ildrager, ovnrager, redskab hvormed aske/gløder/slagger rages ud af ovnen (pejsen)
(hjælpemidler, værktøj, maskiner m.m.)
kara verbum
| Infinitiv | kara |
|---|
| Præsens | karar |
|---|
| Imperfektum | karade |
|---|
| Participium | karat/karad |
|---|
| Udtale | [kara] |
|---|
-
rage, røre op i, skrabe
karabinjär substantiv
| Singularis, ubestemt form | karabinjär |
|---|
| Singularis, bestemt form | karabinjären |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | karabinjärer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | karabinjärerna |
|---|
| Udtale | [karrab-innj-är] |
|---|
| Se også | gendarm |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk carabinier fra italiensl carabiniere fra carabine, italiensk |
|---|
-
italiensk politibetjent
karaff substantiv
| Singularis, ubestemt form | karaff |
|---|
| Singularis, bestemt form | karaffen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | karaffer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | karafferna |
|---|
| Udtale | [karaff] |
|---|
| Sproglig herkomst | via carafe fra arabisk gharraf=drik; Jf. spansk garaffa, italiensk caraffa! , arabisk |
|---|
-
karaffel, flaskeformet beholder af glas/krystal som bruges til servering af vin/vand m.m.
eksempel
-
Karaff är ett lånord från arabiskan som efter att ha vandrat genom flera europeiska språk kom in i svenskan på 1700-talet (sjuttonhundra-)
Karaffel er et låneord fra arabisk som efter at have vandret gennem flere europæiske sprog blev indlemmet i det svenske sprog i 1700-tallet
-
Karaffer gör serveringen trevligare och får dessutom vinet att smaka bättre?
Karafler gør serveringen mere indbydende og får desuden vinen at smage bedre?
karaffin substantiv
| Singularis, ubestemt form | karaffin |
|---|
| Singularis, bestemt form | karaffinen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | karaffiner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | karaffinerna |
|---|
| Udtale | [karaff-in] |
|---|
-
mindre fin karaffel, flaske
karakterisera verbum
| Infinitiv | karakterisera |
|---|
| Præsens | karakteriserar |
|---|
| Imperfektum | karakteriserade |
|---|
| Participium | karakteriserat/karakteriserad |
|---|
| Udtale | [karakkt-är-is-era] |
|---|
| Synonym | karaktärisera |
|---|
| Se også | känneteckna, utmärka |
|---|
-
karakterisere, have væsentlige kendetegn, være typisk for
eksempel
-
Finlands natur karakteriseras av vattendrag, sjöar och älvar
F's natur karakteriseres af vandløb, søer og floder
karakteristik substantiv
| Singularis, ubestemt form | karakteristik |
|---|
| Singularis, bestemt form | karakteristiken |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | karakteristiker |
|---|
| Pluralis, bestemt form | karakteristikerna |
|---|
| Udtale | [karakt-är-ist-ik] |
|---|
| Synonym | karaktäristik |
|---|
-
karakteristik, beskrivelse af nogets/nogens særlige kendetegn/vigtigste træk
eksempel
|
