|
I alt 5995 ord
kapucin substantiv
| Singularis, ubestemt form | kapucin |
|---|
| Singularis, bestemt form | kapucinn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kapucinr |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kapucinrna |
|---|
| Udtale | [kappusin] |
|---|
-
kapuciner, munk der tilhører kapucinerorden
(religion, mytologi, folketro)
kapun substantiv
| Singularis, ubestemt form | kapun |
|---|
| Singularis, bestemt form | kapunen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kapuner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kapunerna |
|---|
| Udtale | [kap-un] |
|---|
-
kastreret hane, opfedes til slagtning
(fugle m.m.)
kapuschong substantiv
| Singularis, ubestemt form | kapuschong |
|---|
| Singularis, bestemt form | kapuschongen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kapuschonger |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kapuschongerna |
|---|
| Udtale | [kappusch-ong] |
|---|
| Se også | huva |
|---|
| Sproglig herkomst | capuchon af latin capucium=hætte af cappa=frakke, fransk |
|---|
-
hætte (fx på frakke)
eksempel
-
För att hålla kapuschongen på plats när den är uppfälld används ofta band som knyts under hakan
For at hætten skal sidde ordentligt når man har den på, bruges ofte bånd som knyttes under hagen
kaputt ubøjeligt adjektiv
| Udtale | [kaputt] |
|---|
| Sproglig herkomst | via tysk kaputt fra fransk capo=bet i kortspil, af uvis oprindelse , fransk |
|---|
-
kaput, via tysk kaputt fra fransk capot 'bet i kortspil', af uvis oprindelse Skjul Betydning Betydninger 1. som er i stykker og ikke kan repareres helt ødelagt
-
udmattet, meget træt
kar substantiv
| Singularis, ubestemt form | kar |
|---|
| Singularis, bestemt form | karet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | karen |
|---|
| Udtale | [kar] |
|---|
-
kar, balje
eksempel
-
Om du öppnar båda kranarna för fullt fylls vattnet i karet fortare
Se også balja, behållare
Hvis du åbner helt op for begge haner, så bliver karret med vandet fyldt hurtigere op
-
Rökelsekar hör hemma i katolska kyrkor
Røgelseskar hører hjemme i katolske kirker
-
mindre beholder
kara substantiv
| Singularis, ubestemt form | kara |
|---|
| Singularis, bestemt form | karan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | karor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | karorna |
|---|
| Udtale | [kara] |
|---|
| Synonym | ugnsraka |
|---|
-
ildrager, ovnrager, redskab hvormed aske/gløder/slagger rages ud af ovnen (pejsen)
(hjælpemidler, værktøj, maskiner m.m.)
kara verbum
| Infinitiv | kara |
|---|
| Præsens | karar |
|---|
| Imperfektum | karade |
|---|
| Participium | karat/karad |
|---|
| Udtale | [kara] |
|---|
-
rage, røre op i, skrabe
karabinjär substantiv
| Singularis, ubestemt form | karabinjär |
|---|
| Singularis, bestemt form | karabinjären |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | karabinjärer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | karabinjärerna |
|---|
| Udtale | [karrab-innj-är] |
|---|
| Se også | gendarm |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk carabinier fra italiensl carabiniere fra carabine, italiensk |
|---|
-
italiensk politibetjent
|
