|
I alt 5985 ord
kvistig adjektiv
| Grundform | kvistig |
|---|
| Neutrum | kvistigt |
|---|
| Pluralis | kvistiga |
|---|
| Udtale | [kvisst-ig] |
|---|
-
fuld af kviste
-
indviklet, knudret
kvitt ubøjeligt adjektiv
-
kvit, nu ligestillet, befriet fra
eksempel
-
om ikke at skylde hinanden noget, som går lige op
eksempel
-
Du få de sista hundralapparna i kväll, och sen är vi äntligen kvitt
Du får de sidste hundredkronesedler i aften, og så er vi endelig kvit
kvitta verbum
| Infinitiv | kvitta |
|---|
| Præsens | kvittar |
|---|
| Imperfektum | kvittade |
|---|
| Participium | kvittat/kvittad |
|---|
| Udtale | [kvitta] |
|---|
-
udligne, afregne, lade gå lige op
eksempel
-
Kvitta cykeln mot moppen
Betale for knallerten med cyklen
-
Kvitta ingående och utgående moms
Udligne indkommende og udgående moms
særlige udtryk
-
Kvitta något mot något
Bytte noget med noget sådan at en gæld forsvinder
-
Bli kvittad
Ikke være tilstede ved en afstemning i rigsdagen: et partimedlem fra et parti og et andet partimedlem fra et modstanderparti bliver enige om ikke at stemme
-
Det kvittar, det kvettar
Det spiller ingen rolle, det er lige meget
kvittens substantiv
| Singularis, ubestemt form | kvittens |
|---|
| Singularis, bestemt form | kvittensen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kvittenser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kvittenserna |
|---|
| Udtale | [kvitt-enns] |
|---|
| Se også | kvitto |
|---|
-
kvittering, underskrift eller lign. hvormed man bekræfter modtagelsen/betalingen/udførelsen/rigtigheden af noget
kvitter substantiv
| Singularis, ubestemt form | kvitter |
|---|
| Singularis, bestemt form | kvittret |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [kvitter] |
|---|
-
kvidder, kvidren, fuglelyd
kvittera verbum
| Infinitiv | kvittera |
|---|
| Præsens | kvitterar |
|---|
| Imperfektum | kvitterade |
|---|
| Participium | kvitterat/kvitterad |
|---|
| Udtale | [kvit-era] |
|---|
| Se også | gengälda, återgälda |
|---|
| Sproglig herkomst | via middelnedertysk quiteren, fra middelalderlatin quittare egtl. gøre rolig, afledt af quit(t)us fra latin quietus=rolig, stille, fra tysk |
|---|
-
kvittere, skrive under for at bevidne modtagelsen/udførelsen/rigtigheden af noget
eksempel
-
En kvitterad räkning
En kvitteret regning
-
udligne, gengælde
(sport, spil og leg)
eksempel
-
MFF kvitterade i tionde minuten
MFF udlignede i 10. minut (MFF=Malmö Fotbollförening)
-
Laget vann med 4-0, kvitterat för förlusten i maj
Se også betala, vedergälda
Holdet hævnede sig med 4-0 over nederlaget i maj, det kvitterede med 4-0
-
gøre en gentjeneste, handle på en vis måde
eksempel
-
Kusinen sa att hon såg mycket ung ut, och Klara kvitterade och sa att det gjorde Frans verkligen också
Se også gengälda, återgälda
Fætteren sa, at hun så meget ung ud, og K. kvitterede med at det gjorde F. sandelig også
kvittering substantiv
| Singularis, ubestemt form | kvittering |
|---|
| Singularis, bestemt form | kvitteringen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kvitteringar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kvitteringarna |
|---|
| Udtale | [kvit-er-ing] |
|---|
-
bekræftelse, underskrift m.m.
-
udligning
(sport, spil og leg)
|
