I alt 11166 ord
smitning substantiv
Singularis, ubestemt form | smitning |
---|
Singularis, bestemt form | smitningen |
---|
Pluralis, ubestemt form | smitningar |
---|
Pluralis, bestemt form | smitningarna |
---|
Udtale | [smit-ning] |
---|
Se også | smita, smitare |
---|
-
det at stikke af fra et ulykkestilfælde som man er skyld i, uberettiget flugt fra ulykkesstedet
eksempel
-
Mannen som körde på en barnvagn, slutade sin smitning med en krock mot en lyktstolpe
Manden, der kørte ind i en barnevogn, sluttede sin flugt fra stedet med et voldsomt sammenstød med en lygtepæl
smitningsolycka substantiv
Singularis, ubestemt form | smitningsolycka |
---|
Singularis, bestemt form | smitningsolyckan |
---|
Pluralis, ubestemt form | smitningsolyckor |
---|
Pluralis, bestemt form | smitningsolyckorna |
---|
Udtale | [smit-nings-o-lykka] |
---|
-
ulykkestilfælde, hvor personen der har forårsaget ulykken er stukket af
smitta av sig verbum
Infinitiv | smitta av sig |
---|
Præsens | smittar av sig |
---|
Imperfektum | smittade av sig |
---|
Participium | smittat av sig |
---|
Udtale | [smitta av sej] |
---|
-
være smitsom
eksempel
|