I alt 5422 ord
förtjusning substantiv
Singularis, ubestemt form | förtjusning |
---|
Singularis, bestemt form | förtjusningen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [för-tjus-ning] |
---|
Se også | entusiasm, hänförelse, iver, värme |
---|
-
stor glæde, begejstring, henrykkelse
förtjust adjektiv
Grundform | förtjust |
---|
Neutrum | förtjust |
---|
Pluralis | förtjusta |
---|
Udtale | [för-tjust] |
---|
-
begejstret, henrykt, meget glad og tilfreds
eksempel
-
Annie är mycket förtjust i allt franskt
Se også betuttad
A. er meget begejstret for alt hvad der er fransk
-
Jag blev mycket förtjust i min nya svärdotter
Jeg blev meget begejstret for min nye svigerdatter
förtjäna verbum
Infinitiv | förtjäna |
---|
Præsens | förtjänar |
---|
Imperfektum | förtjänade |
---|
Participium | förtjänat/förtjänad |
---|
Udtale | [för-tjäna] |
---|
-
tjene (fx ekstra)
eksempel
-
fortjene, være værd
eksempel
förtjänst substantiv
Singularis, ubestemt form | förtjänst |
---|
Singularis, bestemt form | förtjänsten |
---|
Pluralis, ubestemt form | förtjänster |
---|
Pluralis, bestemt form | förtjänsterna |
---|
Udtale | [för-tjännst] |
---|
-
fortjeneste, indtægt
-
værdi, fortrin, gode egenskaber hos nogen
eksempel
-
noget der er godt/positivt hos nogen/noget
sammensatte udtryk
-
förtjänstmedalj; förtjänstplakett; förtjänsttecken
udmærkelse for fortjenstfuld arbejdsindsats (medalje, plakette, tegn)
særlige udtryk
-
Behandlas efter förtjänst
Behandles sådan som man er værd
-
Det är min (hennes, hans, vår osv.) förtjänst att ...
Det er mig der har sørget for, at det er blevet så godt (vellykket m.m.)
förtjänstfull adjektiv
Grundform | förtjänstfull |
---|
Neutrum | förtjänstfullt |
---|
Pluralis | förtjänstfulla |
---|
Udtale | [för-tjännst-full] |
---|
Se også | aktningsvärd |
---|
-
fortjenstfuld, prisværdig, udmærket
förtjänt adjektiv
Grundform | förtjänt |
---|
Neutrum | förtjänt |
---|
Pluralis | förtjänta |
---|
Udtale | [för-tjänt] |
---|
-
fortjent
förtona verbum
Infinitiv | förtona |
---|
Præsens | förtonar |
---|
Imperfektum | förtonade |
---|
Participium | förtonat/förtonad |
---|
Udtale | [för-touna] |
---|
Se også | förklinga |
---|
-
fortone, blive svagere
eksempel
|