|
I alt 11138 ord
sammangå uregelmæssigt verbum
| Infinitiv | sammangå |
|---|
| Præsens | sammangår |
|---|
| Imperfektum | sammangick |
|---|
| Participium | sammangått |
|---|
| Udtale | [samm-an-gå] |
|---|
| Synonym | gå samman |
|---|
-
gå sammen, forene sig
sammangående substantiv
| Singularis, ubestemt form | sammangående |
|---|
| Singularis, bestemt form | sammangåendet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | sammangåenden |
|---|
| Pluralis, bestemt form | sammangåendena |
|---|
| Udtale | [samm-an-gå-ende] |
|---|
| Synonym | samgående |
|---|
-
det at man går sammen/forener sig
sammanhang substantiv
| Singularis, ubestemt form | sammanhang |
|---|
| Singularis, bestemt form | sammanhanget |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | sammanhang |
|---|
| Pluralis, bestemt form | sammanhangen |
|---|
| Udtale | [samm-an-hang] |
|---|
| ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
|---|
-
sammenhæng, forbindelse
eksempel
-
I vilket sammanhang har vi träfffats?
Hvor er det egentlig, at vi har set hinanden før, i hvilken forbindelse?
-
logisk sammenhæng
eksempel
sammanhållen adjektiv
| Grundform | sammanhållen |
|---|
| Neutrum | sammanhållet |
|---|
| Pluralis | sammanhållna |
|---|
| Udtale | [samm-an-hållen] |
|---|
-
sammenholdt, samlet, (forskellige dele) som bliver holdt sammen
sammanhållning substantiv
| Singularis, ubestemt form | sammanhållning |
|---|
| Singularis, bestemt form | sammanhållningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [samm-an-håll-ning] |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
sammenhold
eksempel
sammanhänga med verbum
| Infinitiv | sammanhänga med |
|---|
| Præsens | sammanhänger med |
|---|
| Imperfektum | sammanhängde med |
|---|
| Participium | sammanhängt med |
|---|
| Udtale | [samm-an-hänga me(d)] |
|---|
| Se også | hänga samman med |
|---|
-
hænge sammen med
sammanhängande adjektiv
| Grundform | sammanhängande |
|---|
| Neutrum | sammanhängande |
|---|
| Pluralis | sammanhängande |
|---|
| Udtale | [samm-an-häng-ande] |
|---|
-
sammenhængende, som er forbundet med hinanden/udgør et samlet hele, fx fysisk/logisk sammenhængende
eksempel
-
som er opbygget/planlagt på et stærkt/solidt grundlag med gode betingelser for succes/vækst
sammanjämka verbum
| Infinitiv | sammanjämka |
|---|
| Præsens | sammanjämkar |
|---|
| Imperfektum | sammanjämkade |
|---|
| Participium | sammanjämkat/sammanjämkad |
|---|
| Udtale | [samm-ann-jämmka] |
|---|
| Synonym | (hop)jämka |
|---|
| Se også | jämka |
|---|
-
forene, forliges, ordne sådan at det passer sammen
|
