Sprogbro

svensk-dansk ordbog

Dagens ord

självarkeologi
Creative Commons

I alt 11233 ord

sluta om Se: omsluta
slutare substantiv
  1. person der vælger at holde op med at arbejde uden nogen særlig grund
  2. lukker (del af kamera)
slutartikel substantiv
  1. slutartikel, tillæg til slutningen af et substantiv, fx -en, -et (grammatik, ordbøger, sprogvidenskab) eksempel
sluta sig uregelmæssigt verbum
  1. lukke sig (fra åben tilstand til lukket) eksempel
  2. lukke sig om sig selv, isolere sig, ikke have kontakt til andre eksempel
særlige udtryk

  • Sluta sig samman

    Slutte sig sammen, forene sig

sluta sig till uregelmæssigt verbum
  1. forene sig med, tage sin tilflugt til nogen eksempel
  2. slutte sig til noget, konkludere eksempel
sluta upp uregelmæssigt verbum
  1. samles eksempel
  2. give sin støtte til eksempel
sluta upp med verbum
  1. holde op med at gøre noget eksempel
slutdatum substantiv
  1. slutdato, dato hvorefter en bestemt aktivitet skal ophøre