|
I alt 3349 ord
vanvettig adjektiv
| Grundform | vanvettig |
|---|
| Neutrum | vanvettigt |
|---|
| Pluralis | vanvettiga |
|---|
| Udtale | [van-vett-ig] |
|---|
| Se også | huvudlös, vettlös |
|---|
-
vanvittig
vanvård substantiv
| Singularis, ubestemt form | vanvård |
|---|
| Singularis, bestemt form | vanvården |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [van-vård] |
|---|
| Se også | förfall, vanhävd |
|---|
-
vanrøgt, misrøgt
eksempel
vanvårda verbum
| Infinitiv | vanvårda |
|---|
| Præsens | vanvårdar |
|---|
| Imperfektum | vanvårdade |
|---|
| Participium | vanvårdat/vanvårdad |
|---|
| Udtale | [van-vårda] |
|---|
-
vanrøgte
vanvördig adjektiv
| Grundform | vanvördig |
|---|
| Neutrum | vanvördigt |
|---|
| Pluralis | vanvördiga |
|---|
| Udtale | [van-vörd-ig] |
|---|
-
uærbødig, respektløs
vanvördnad substantiv
| Singularis, ubestemt form | vanvördnad |
|---|
| Singularis, bestemt form | vanvördnaden |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [van-vörd-nadd] |
|---|
-
respektløshed
vanära verbum
| Infinitiv | vanära |
|---|
| Præsens | vanärar |
|---|
| Imperfektum | vanärade |
|---|
| Participium | vanärat/vanärad |
|---|
| Udtale | [van-ära] |
|---|
| Se også | skända, vanhelga |
|---|
-
vanære, bringe i vanære
vanära substantiv
| Singularis, ubestemt form | vanära |
|---|
| Singularis, bestemt form | vanäran |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [van-ära] |
|---|
| Synonymer | vanfrejd, vanheder |
|---|
-
vanære, tilstand hvor ære eller anseelse er tabt/har lidt skade
|
