|
I alt 4546 ord
tvinga fram uregelmæssigt verbum
| Infinitiv | tvinga fram |
|---|
| Præsens | tvingar fram |
|---|
| Imperfektum | tvingade/tvang fram |
|---|
| Participium | tvingat/tvungit/tvingad/tvunget/tvungna fram |
|---|
| Synonym | framtvinga |
|---|
-
fremtvinge
eksempel
-
Kronprinsessan Victoria lär ha tvingat fram sin förlovning med Daniel Westling
Det siges, at kronprinsesse V. har fremtvunget sin forlovelse med D.W.
tvingande adjektiv
| Grundform | tvingande |
|---|
| Neutrum | tvingande |
|---|
| Pluralis | tvingande |
|---|
| Udtale | [tving-annde] |
|---|
-
tvingende, usvigelig
tvinga på uregelmæssigt verbum
| Infinitiv | tvinga på |
|---|
| Præsens | tvingar på |
|---|
| Imperfektum | tvingade/tvang på |
|---|
| Participium | tvingat/tvungit/tvingad/tvunget/tvungna på |
|---|
| Synonym | påtvinga |
|---|
-
påtvinge
eksempel
-
Min vän ville inte tvinga på mej pengarna, men han visste att jag behöver dom
Min ven ville ikke tvinge mig til at tage imod pengene, men han vidste at jeg har brug for dem
tvinga sig uregelmæssigt verbum
| Infinitiv | tvinga sig |
|---|
| Præsens | tvingar sig |
|---|
| Imperfektum | tvingade/tvang sig |
|---|
| Participium | tvingat sig |
|---|
| Udtale | [tvinga sej] |
|---|
-
tvinge sig
eksempel
tvinga till sig adjektiv
| Grundform | tvinga till sig |
|---|
| Neutrum | tvingat till sig |
|---|
| Pluralis | tvingaa till sig |
|---|
| Udtale | [tvinga till sej] |
|---|
| Synonym | tilltvinga sig |
|---|
-
tiltvinge sig
tvinna (samman) verbum
| Infinitiv | tvinna (samman) |
|---|
| Præsens | tvinnar (samman) |
|---|
| Imperfektum | tvinnade (samman) |
|---|
| Participium | tvinnat (samman)/tvinnad (samman) |
|---|
| Udtale | [tvinna] |
|---|
| Se også | linda, sno, vira |
|---|
-
tvinde, sno (fx tråde, garn)
(håndarbejde, tøj, tekstiler)
tvist substantiv
| Singularis, ubestemt form | tvist |
|---|
| Singularis, bestemt form | tvisten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | tvister |
|---|
| Pluralis, bestemt form | tvisterna |
|---|
| Udtale | [tvisst] |
|---|
-
tvist, åben uoverensstemmelse/konflikt, ofte i form af en retssag/længerevarende meningsudveksling, strid, kontrovers
tvista verbum
| Infinitiv | tvista |
|---|
| Præsens | tvistar |
|---|
| Imperfektum | tvistade |
|---|
| Participium | tvistat |
|---|
| Udtale | [tvissta] |
|---|
-
strides, blive uenig, diskutere
|
