I alt 5148 ord
briljant adjektiv
Grundform | briljant |
---|
Neutrum | briljant |
---|
Pluralis | briljanta |
---|
Udtale | [brillj-annt] |
---|
Sproglig herkomst | fra fransk brillant, præs. part. af briller=funkle, stråle, fransk |
---|
-
brillant, som funkler/stråler
-
meget begavet, dygtig, som imponerer ved sine ydre egenskaber, fx om kunstnerisk præstation, af høj kvalitet
eksempel
briljantslipare substantiv
Singularis, ubestemt form | briljantslipare |
---|
Singularis, bestemt form | briljantsliparen/briljantsliparn |
---|
Pluralis, ubestemt form | briljantslipare |
---|
Pluralis, bestemt form | briljantsliparna |
---|
Udtale | [brllj-annt-slip-are] |
---|
-
brillantsliber
(fag, profession og lign.)
briljera verbum
Infinitiv | briljera |
---|
Præsens | briljerar |
---|
Imperfektum | briljerade |
---|
Participium | briljerat |
---|
Udtale | [brillj-era] |
---|
Se også | excellera |
---|
Sproglig herkomst | briller=funkle, stråle, fransk |
---|
-
brillere, gøre sig bemærket ved en fremragende/opsigtsvækkende præstation/stor dygtighed
brillor substantiv pluralis
Pluralis, ubestemt form | brillor |
---|
Pluralis, bestemt form | brillorna |
---|
Synonym | brickor |
---|
-
briller, gloglas
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
Enligt vissa källor ska en italiensk munk i Spina ha tillverkat de första kända glasögonen som ibland bestod av den grönfärgade halvädelstenen beryll. Därifrån kommer vårt ord brillor
Ifølge visse kilderer det en italiensk munk der har fremstillet de først kendte briller som af og til bestod af den grønfarvede halvædelsten beryll. Derfra kommer vores ord briller (Alessandro di Spina siges have lavet de første briller i ca. 1285)
-
solbriller
(hverdagssprog/slang)
bringa substantiv
Singularis, ubestemt form | bringa |
---|
Singularis, bestemt form | bringan |
---|
Pluralis, ubestemt form | bringor |
---|
Pluralis, bestemt form | bringorna |
---|
-
bringe, brystkasse
(anatomi m.m.)
eksempel
-
Bara bringor under kavajen, va' tycker du om det?
Bart bryst under habitjakken, hva' syn's du om det?
-
bryst (dyr)
(zoologi)
bringa uregelmæssigt verbum
Infinitiv | bringa |
---|
Præsens | bringar |
---|
Imperfektum | bringade/bragte |
---|
Participium | bringat/bringad/bragt |
---|
-
bringe, levere, give
eksempel
-
Amuletter bringar lycka?
Amuletter bringer lykke?
-
formå, bevæge til m.m.
eksempel
særlige udtryk
-
Bringa någon om livet, döda någon
Ombringe (dræbe) nogen, slå ihjel
brink substantiv
Singularis, ubestemt form | brink |
---|
Singularis, bestemt form | brinken |
---|
Pluralis, ubestemt form | brinkar |
---|
Pluralis, bestemt form | brinkarna |
---|
Se også | backe, lid |
---|
-
brink, bakke, skrænt, skråning, klint
brinkmanship ubøjeligt substantiv
Udtale | [eng. udt.] |
---|
Sproglig herkomst | brink=kant og -manship efter horsemanship=ridekunst, engelsk |
---|
-
brinkmanship, strategi under en udenrigspolitisk krise
|