|
I alt 4530 ord
tungkyss substantiv
| Singularis, ubestemt form | tungkyss |
|---|
| Singularis, bestemt form | tungkyssen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | tungkyssar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | tungkyssarna |
|---|
| Udtale | [tung-tjyss] |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
tungekys
eksempel
tungkyssa verbum
| Infinitiv | tungkyssa |
|---|
| Præsens | tungkysser |
|---|
| Imperfektum | tungkysste |
|---|
| Participium | tungkysst |
|---|
| Udtale | [tung-tjyssa] |
|---|
| Se også | snava |
|---|
-
tungekyssse, snave, kysse inderligt på en sådan måde at de kyssendes tunger rører hinanden
tungkörd adjektiv
| Grundform | tungkörd |
|---|
| Neutrum | tungkört |
|---|
| Pluralis | tungkörda |
|---|
| Udtale | [tung-tjörd] |
|---|
-
tunga at køre, drive, klare, passe m.m.
tungljud substantiv
| Singularis, ubestemt form | tungljud |
|---|
| Singularis, bestemt form | tungljudet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | tungljud |
|---|
| Pluralis, bestemt form | tungljuden |
|---|
| Udtale | [tung-jud] |
|---|
| ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
|---|
-
tungelyd
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Tungljud är språkljud som huvudsakligen bildas med hjälp av tungan, t.ex. d och n
Tyngelyde er sproglyde der hovedsagelig dannes ved hjælp af tungen, fx d og n
tungläst adjektiv
| Grundform | tungläst |
|---|
| Neutrum | tungläst |
|---|
| Pluralis | tunglästa |
|---|
| Udtale | [tung-läst] |
|---|
-
tung at læse
tungmetall substantiv
| Singularis, ubestemt form | tungmetall |
|---|
| Singularis, bestemt form | tungmetallen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | tungmetaller |
|---|
| Pluralis, bestemt form | tungmetallerna |
|---|
| Udtale | [tung-met-all] |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
tungmetal, metal med stor massefylde
eksempel
-
Tungmetaller i kroppen, bl.a. kvicksilver från tandplomber och fisk, kan om dom upplagras, göra stor skada
Tungmetaller i kroppen, bl.a. kviksølv fra tandplomber og fisk, kan - hvis de ophobes - gøre stor skade
tungomål substantiv
| Singularis, ubestemt form | tungomål |
|---|
| Singularis, bestemt form | tungomålet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | tungomål |
|---|
| Pluralis, bestemt form | tungomålen |
|---|
| Udtale | [tungo-mål] |
|---|
-
tungemål, sprog, dialekt
(sprog)
eksempel
tungomålstalande substantiv
| Singularis, ubestemt form | tungomålstalande |
|---|
| Singularis, bestemt form | tungomålstalandet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [tungo-måls-talande] |
|---|
| Synonymer | glossolali, tungotal |
|---|
| Sproglig herkomst | glossa=tunga, laleo=tale, græsk |
|---|
-
det at tale i tunger (i/med fremmede tunger)
eksempel
-
I Apostlagärningarna kan vi läsa om tungomålstalande och tungomålstalare
I Apostlenes gerninger kan vi læse om talen i fremmede tunger og personer der taler i tunger (Apostlenes g. i Det Ny Testamente)
|
