|
I alt 5986 ord
kontrabas substantiv
| Singularis, ubestemt form | kontrabas |
|---|
| Singularis, bestemt form | kontrabasen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kontrabasar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kontrabasarna |
|---|
| Udtale | [kånntra-bas] |
|---|
| Synonym | basfiol |
|---|
-
kontrabas
(musik, instrument m.m.)
eksempel
-
Kontrabas-gitarr, ett bra alternativ i stället för vanlig kontrabas
Kontrabas-guitar, et godt alternativ i st. for almindelig kontrabas
kontradans substantiv
| Singularis, ubestemt form | kontradans |
|---|
| Singularis, bestemt form | kontradansen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kontradanser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kontradanserna |
|---|
| Udtale | [kånntra-danns] |
|---|
-
kontradans, dans hvor de dansende parvis, i kæder/rundkreds danser mod hinanden
(dans m.m.)
kontradiktion substantiv
| Singularis, ubestemt form | kontradiktion |
|---|
| Singularis, bestemt form | kontradiktionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kontradiktioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kontradiktionerna |
|---|
| Udtale | [kånntra-dikkschon] |
|---|
| Synonym | motsägelse |
|---|
-
kontradiktion, modsigelse
eksempel
-
En processordning präglad av kontradiktion innebär i korthet att det är parterna som slåss mot varandra och domaren agerar, mer eller mindre, passiv åskådare
En retssag præget af kontradiktion indebærer i korthed, at det er parterne der slås med hinanden, og at dommeren er, mere eller mindre, en passiv tilskuer
kontradiktorisk adjektiv
| Grundform | kontradiktorisk |
|---|
| Neutrum | kontradiktoriskt |
|---|
| Pluralis | kontradiktoriska |
|---|
| Udtale | [kånntra-dikkt-or-isk] |
|---|
| Se også | konträr, motsatt |
|---|
| Sproglig herkomst | afledt af latin contradicere=modsige, latin |
|---|
-
kontradiktorisk, som rummer/udgør en modsigelse
-
som indebærer at modparten får lejlighed til at ytre sig
(jura, lov og ret)
eksempel
-
Den kontradiktoriska principen, även kallad förhandlingsprincipen, innebär att två parter står emot varandra och att båda parterna är verksamma under rättegången
Det kontradiktoriske princip, også kaldet forhandlingsprincippet, indebærer at to parter står over for hinanden, og at begge parter er aktive under rettergangen
kontrafaktisk adjektiv
| Grundform | kontrafaktisk |
|---|
| Neutrum | kontrafaktiskt |
|---|
| Pluralis | kontrafaktiska |
|---|
| Udtale | [kånntra-fakkt-isk] |
|---|
| Sproglig herkomst | counterfactual, af latin contra=mod og factum=gerning, værk, engelsk |
|---|
-
kontrafaktisk, kontrafaktuel, som drejer sig om forhold som ikke har fundet sted/gælder i virkeligheden
kontrahent substantiv
| Singularis, ubestemt form | kontrahent |
|---|
| Singularis, bestemt form | kontrahenten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kontrahenter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kontrahenterna |
|---|
| Udtale | [kån-tra-hennt] |
|---|
-
kontrahent, den ene af to parter
kontrahera verbum
| Infinitiv | kontrahera |
|---|
| Præsens | kontraherar |
|---|
| Imperfektum | kontraherade |
|---|
| Participium | kontraherat/kontraherad |
|---|
| Udtale | [kån-trah-era] |
|---|
-
kontrahere, trække sig sammen
-
indgå en aftale
kontrakt substantiv
| Singularis, ubestemt form | kontrakt |
|---|
| Singularis, bestemt form | kontraktet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kontrakt |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kontrakten |
|---|
| Udtale | [konn-trakkt] |
|---|
| Sproglig herkomst | contractus, afledt afcontrahere=trække sammen; aftale, latin |
|---|
| ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
|---|
-
kontrakt, skriftlig aftale, som regel juridisk bindende/aftale mellem to parter, fx om arbejdsforhold/lejemål/varelevering
(jura, lov og ret)
eksempel
-
Bryta kontraktet, förnya kontraktet, skriva på kontraktet, säga upp kontraktet, underteckna kontraktet
Bryde kontrakten, forny kontrakten, skrive under på kontrakten, opsige kontrakten, undertegne kontrakten
-
Kontraktet löper ut i början på nästa år
Kontrakten udløber i begyndelsen af næste år
-
kontrakt (fx i bridge)
(sport, spil og leg)
-
provsti, del af stift, omfattende et antal sogne som udgør en provsts embedsdistrikt
|
