I alt 11159 ord
skildra verbum
Infinitiv | skildra |
---|
Præsens | skildrar |
---|
Imperfektum | skildrade |
---|
Participium | skildrat/skildrad |
---|
Udtale | [schilldra] |
---|
Se også | berätta, beskriva, framställa |
---|
-
skildre, fremstille, beskrive, fortælle om noget
eksempel
-
Den stora målningen som dominerar rummet skildrar livet på landet som det såg ut för hundra år sedan
Det store maleri, der dominerer rummet (stuen), skildrer livet på landet som det så ud for hundrede år siden
skildrare substantiv
Singularis, ubestemt form | skildrare |
---|
Singularis, bestemt form | skildraren/skildrarn |
---|
Pluralis, ubestemt form | skildrare |
---|
Pluralis, bestemt form | skildrarna |
---|
Udtale | [schilldr-are] |
---|
-
skildrer, forfatter, kunstmaler m.m. der (i høj grad) bruger et bestemt motiv
eksempel
skildring substantiv
Singularis, ubestemt form | skildring |
---|
Singularis, bestemt form | skildringen |
---|
Pluralis, ubestemt form | skildringar |
---|
Pluralis, bestemt form | skildringarna |
---|
Udtale | [schildr-ing] |
---|
-
skildring, fortælling
eksempel
skilja verbum
Infinitiv | skilja |
---|
Præsens | skiljer |
---|
Imperfektum | skilde/skiljde |
---|
Participium | skilt/skiljt/skild |
---|
Udtale | [schillja] |
---|
Se også | avskilja, särskilja, urskilja |
---|
-
skille, være en grænse mellem to ting/områder
eksempel
-
adskille (en forskel som viser at det ene ikke er som det andet)
eksempel
-
skille ad, fjerne nogen/noget fra nogen/noget
eksempel
-
skelne (mellem), holde ude fra hinanden, se/forstå forskellen
eksempel
-
Linnea har svårt för att skilja på fantasi och verklighet
Se også särskilja, urskilja
L. har vanskeligt ved at skelne mellem fantasi og virkelighed
særlige udtryk
-
Skilja det onda från det goda
Skille det onde fra det gode
-
Skilja på sak och person
Skelne mellem det sagligt rigtige og personlige hensyn
skiljaktig adjektiv
Grundform | skiljaktig |
---|
Neutrum | skiljaktigt |
---|
Pluralis | skiljaktiga |
---|
Udtale | [schillj-akkt-ig] |
---|
Se også | avvikande |
---|
-
forskellig, afvigende, divergerende
skiljas uregelmæssigt verbum
Infinitiv | skiljas |
---|
Præsens | skiljs/skils/skiljes |
---|
Imperfektum | skildes/skiljdes |
---|
Participium | skilts/skiljts |
---|
Udtale | [schilljass] |
---|
-
skilles/forlade hinanden/gå hver sin vej (fx med 'åt')
eksempel
-
skilles, blive skilt (om gifte personer)
skilja sig verbum
Infinitiv | skilja sig |
---|
Præsens | skiljer sig |
---|
Imperfektum | skilde/skiljde sig |
---|
Participium | skilt/skiljt sig |
---|
Udtale | [schillja sej] |
---|
-
skilles, blive skilt
eksempel
-
være anderledes end nogen/noget
eksempel
-
Camilla, en skådespelerska som skiljer sig från mängden
C., en skuespiller(inde) der skiller sig ud fra mængden
skilja ut verbum
Infinitiv | skilja ut |
---|
Præsens | skiljer ut |
---|
Imperfektum | skilde/skiljde ut |
---|
Participium | skilt/skiljt/skild ut |
---|
Udtale | [schillja ut] |
---|
-
udvælge nogen/noget
eksempel
-
Skilja ut de bästa rockbanden, de bästa spelarna, de bästa sångarna
Udvælge de bedste rockbands, de bedste spillere, de bedste sangere
-
udskille, finde et emne frem ved at udelukke nogle andre
særlige udtryk
-
Skilja ut sig, profilera sig
Skille sig ud, adskille sig fra andre, være anderledes
-
Skilja ut ett ämne
Udskille et stof ved at fjerne andre
|