|
I alt 3852 ord
provkök substantiv
| Singularis, ubestemt form | provkök |
|---|
| Singularis, bestemt form | provköket |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | provkök |
|---|
| Pluralis, bestemt form | provköken |
|---|
| Udtale | [prouv-tjök] |
|---|
-
prøvekøkken
eksempel
-
ICA Provkök är ett aktivt företag, bl.a. testar man livsmedel och köksredskap och tar fram receptböcker
Se også ICA
ICA Prøvekøkken er en aktiv virksomhed, bl.a. tester man fødevarer og køkkenredskaber og udgiver bøger med opskrifter
provköra verbum
| Infinitiv | provköra |
|---|
| Præsens | provkör |
|---|
| Imperfektum | provkörde |
|---|
| Participium | provkört/provkörd |
|---|
| Udtale | [prouv-tjöra] |
|---|
-
prøvekøre
provocera verbum
| Infinitiv | provocera |
|---|
| Præsens | provocerar |
|---|
| Imperfektum | provocerade |
|---|
| Participium | provocerat |
|---|
| Udtale | [pro-vos-era] |
|---|
| Se også | reta, utmana |
|---|
| Sproglig herkomst | provocare=opfordre, tilskynde, sidste led afledt af vox=stemme, latin |
|---|
-
provokere, opføre sig/udtale sig/handle på en måde som virker udfordrende/ophidsende/stødende på en modpart
eksempel
-
Provocera, provocerad och provocerande stavas med c och uttalas som s, men provokation och provokativ stavas med k
Provokere, provokeret og provokerende staves på svensk med c og udtales som s, men provokation og provokativ staves med k
provokation substantiv
| Singularis, ubestemt form | provokation |
|---|
| Singularis, bestemt form | provokationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | provokationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | provokationerna |
|---|
| Udtale | [pro-vokk-aschon] |
|---|
| Se også | utmaning |
|---|
-
provokation, provocerende handling/adfærd/udtalelse
eksempel
provokativ adjektiv
| Grundform | provokativ |
|---|
| Neutrum | provokativt |
|---|
| Pluralis | provokativa |
|---|
| Udtale | [pro-vokk-at-iv, pro-vokk-at-iv] |
|---|
| Synonym | utmanande |
|---|
-
provokativ, trodsig, fræk m.m.
eksempel
provokatorisk adjektiv
| Grundform | provokatorisk |
|---|
| Neutrum | provokatoriskt |
|---|
| Pluralis | provokatoriska |
|---|
| Udtale | [pro-vokk-at-or-isk] |
|---|
-
provokatorisk, som (bevidst) benytter sig af provokerende elementer i udtryk/indhold, som kan provokere (ikke så almindeligt)
provokatör substantiv
| Singularis, ubestemt form | provokatör |
|---|
| Singularis, bestemt form | provokatören |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | provokatörer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | provokatörerna |
|---|
| Udtale | [pro-vokk-at-ör] |
|---|
-
provokatør, person der (ofte) provokerer, provo
eksempel
|
