I alt 1507 ord
kombinationspanna substantiv
Singularis, ubestemt form | kombinationspanna |
---|
Singularis, bestemt form | kombinationspannan |
---|
Pluralis, ubestemt form | kombinationspannor |
---|
Pluralis, bestemt form | kombinationspannorna |
---|
Udtale | [komm-bin-aschons-panna] |
---|
-
kombinationsfyr
kombinationsspel substantiv
Singularis, ubestemt form | kombinationsspel |
---|
Singularis, bestemt form | kombinationsspelet |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [komm-bin-aschons-spel] |
---|
-
kombinationsspil, sammenspil i boldspil der bygger på (indøvede) kombinationer/spillernes evne til at placere sig godt i forhold til hinanden
(sport, spil og leg)
eksempel
-
spillemåde som først og fremmest drejer sig om at vinde fordele ved overraskende kombinationer
(sport, spil og leg)
kombinationstävling substantiv
Singularis, ubestemt form | kombinationstävling |
---|
Singularis, bestemt form | kombinationstävlingen |
---|
Pluralis, ubestemt form | kombinationstävlingar |
---|
Pluralis, bestemt form | kombinationstävlingarna |
---|
Udtale | [komm-bin-aschons-tävl-ing] |
---|
-
konkurrence med flere delkonkurrencer
(sport, spil og leg)
eksempel
-
Kombinationstävling för stora hästar. I tävlingen rider man ett program i dressyr och en bana i hoppning
Kombinationskonkurrence for store heste. I konkurrencen rider man en kombination af dressurprogram og ridebanespringning
kombinatorisk adjektiv
Grundform | kombinatorisk |
---|
Neutrum | kombinatoriskt |
---|
Pluralis | kombinatoriska |
---|
Udtale | [komm-bin-at-or-isk] |
---|
-
kombinatorisk, som drejer sig om kombinatorik, vedrørende det at kombinere
kombinatör substantiv
Singularis, ubestemt form | kombinatör |
---|
Singularis, bestemt form | kombinatören |
---|
Pluralis, ubestemt form | kombinatörer |
---|
Pluralis, bestemt form | kombinatörerna |
---|
Udtale | [komm-bin-at-ör] |
---|
-
person der er ansat et sted, og som ved siden af arbejdet leder/ejer en virksomhed
(fag, profession og lign.)
kombinera verbum
Infinitiv | kombinera |
---|
Præsens | kombinerar |
---|
Imperfektum | kombinerade |
---|
Participium | kombinerat/kombinerad |
---|
Udtale | [komm-bin-era] |
---|
Sproglig herkomst | combinare=forene, dannet af kon- og afledning af bini=to ad gangen, latin |
---|
-
kombinere, blande, sætte forskellige dele sammen til noget nyt
eksempel
-
forsøge at få fordele ved overraskende manøvrer i spil
(sport, spil og leg)
-
bruges i sportssamenhænge, især om skisport
(sport, spil og leg)
eksempel
kombitrafik substantiv
Singularis, ubestemt form | kombitrafik |
---|
Singularis, bestemt form | kombitrafiken |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [kombi-traf-ik] |
---|
-
kombitrafik, fællesbetegnelse for godstrafik, hvor samme lastbærer/container/veksellad/lastbiltrailer transporteres med flere transportmidler, fx lave jernbanevogne
(transportmidler, veje m.m.)
|