|
I alt 11233 ord
skallra substantiv
| Singularis, ubestemt form | skallra |
|---|
| Singularis, bestemt form | skallran |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | skallror |
|---|
| Pluralis, bestemt form | skallrorna |
|---|
| Udtale | [skallra] |
|---|
-
rangle
(sport, spil og leg)
skallra verbum
| Infinitiv | skallra |
|---|
| Præsens | skallrar |
|---|
| Imperfektum | skallrade |
|---|
| Participium | skallrat |
|---|
| Udtale | [skallra] |
|---|
-
klapre, klirre, rasle
eksempel
-
Flaskorna i cykelkorgen skallrade mot varandra
Flaskerne i cykelkurven raslede mod hinanden, klirrede
skalm substantiv
| Singularis, ubestemt form | skalm |
|---|
| Singularis, bestemt form | skalmen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | skalmar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | skalmarna |
|---|
| Udtale | [skallm] |
|---|
| Se også | skänkel |
|---|
-
rørlig/skaftlignende del på (mindre) genstand (arm, stang m.m.)
eksempel
skalmeja substantiv
| Singularis, ubestemt form | skalmeja |
|---|
| Singularis, bestemt form | skalmejan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | skalmejor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | skalmejorna |
|---|
| Udtale | [skallmejja] |
|---|
| Synonym | krumhorn |
|---|
| Se også | oboe |
|---|
-
blæseinstrument af træ
(ældre udtryk)
eksempel
-
Skalmejan är ett folkligt blåsinstrument. Den har ett munstycke som påminner om oboens
Se også krumhorn, säckpipa
Skalmejen er folkeligt blæseinstrument. Den har et mundstykke der minder om oboens
-
orgelstemme, rørstemme, tunge-(lingual-)stemme
(musik, instrument m.m.)
skalp substantiv
| Singularis, ubestemt form | skalp |
|---|
| Singularis, bestemt form | skalpen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | skalper |
|---|
| Pluralis, bestemt form | skalperna |
|---|
| Udtale | [skallp] |
|---|
| Synonym | huvudsvål |
|---|
| Sproglig herkomst | via engelsk scalp fra gammeldansk scalp=sværdskede, til en rod med betydningen skære, kløve huden (med hår) på den øverste del af menneskets hoved, fx skåret af en dræbt fjende og brugt som bevis eller sejrstrofæ , fra engelsk |
|---|
-
hovedbund, den øverste del af menneskets hoved (fx skåret af fra en dræbt fjende)
(anatomi m.m.)
-
huden (med hår) på den øverste del af menneskets hoved (også i overført betydning)
eksempel
skalpell substantiv
| Singularis, ubestemt form | skalpell |
|---|
| Singularis, bestemt form | skalpellen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | skalpeller |
|---|
| Pluralis, bestemt form | skalpellerna |
|---|
| Udtale | [skallp-ell] |
|---|
| Sproglig herkomst | oprindeligt fra latin scalpellum egtl.=lille kniv, diminutiv af scalprum=kniv , latin |
|---|
-
skalpel, kirurgisk kniv
(sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.)
skalpera verbum
| Infinitiv | skalpera |
|---|
| Præsens | skalperar |
|---|
| Imperfektum | skalperade |
|---|
| Participium | skalperat/skalperad |
|---|
| Udtale | [skallp-era] |
|---|
-
skalpere, skære nogens skalp af
eksempel
-
I den otäcka olyckan skalperades kvinnan när hennes hår fastnade i maskinen
I den uhyggelige ulykke blev kvinden skalperet, da hendes hår sad fast i maskinen
-
klippe/beskære meget tæt
|
