I alt 527 ord
moral substantiv
Singularis, ubestemt form | moral |
---|
Singularis, bestemt form | moralen |
---|
Pluralis, ubestemt form | moraler |
---|
Pluralis, bestemt form | moralerna |
---|
Udtale | [mor-al] |
---|
Sproglig herkomst | morale, afledt af latin moralis=vedr. skik og sæder, fransk |
---|
-
moral, regler for hvad der er ret og uret
eksempel
-
åndelig styrke, mod og vilje til at kæmpe for hvad der er ret og uret
eksempel
-
morale
sammensatte udtryk
-
affärsmoral; dubbelmoral; sexualmoral
forretningsmoral; dobbeltmoral; seksualmoral
-
moralkodex; moraluppfattning; moralupplösning
moralkodeks; moralsk opfattelse; moralsk opløsning
moralbegrepp substantiv
Singularis, ubestemt form | moralbegrepp |
---|
Singularis, bestemt form | moralbegreppet |
---|
Pluralis, ubestemt form | moralbegrepp |
---|
Pluralis, bestemt form | moralbegreppen |
---|
Udtale | [mor-al-be-grepp] |
---|
-
moralbegreb
eksempel
-
Kristna moralbegrepp
Kristne moralbegreber
moralisera verbum
Infinitiv | moralisera |
---|
Præsens | moraliserar |
---|
Imperfektum | moraliserade |
---|
Participium | moraliserat |
---|
Udtale | [mor-al-is-era] |
---|
Se også | mästra |
---|
Sproglig herkomst | moraliser, afledt af latin moralis=vedr. skik og sæder, fransk |
---|
-
moralisere, belære om hvad der er rigtigt/forkert, godt/dårligt
eksempel
-
Sluta moralisera! Ta en öl och slappna av!
Hold op med at moralisere! Tag en øl og slap af!
-
Jurymedlemmernas bedömning var ganska moraliserande, dom hade överhuvudtaget inte 'lyssnat in'
Nævningernes bedømmelse var temmelig moraliserende, de havde overhovedet ikke lyttet efter (opmærksomt)
moralisk adjektiv
Grundform | moralisk |
---|
Neutrum | moraliskt |
---|
Pluralis | moraliska |
---|
Udtale | [mor-al-isk] |
---|
-
moralsk, som drejer sig om reglerne for hvad der er ret og uret
-
som gør det rette/rigtige
eksempel
moralism substantiv
Singularis, ubestemt form | moralism |
---|
Singularis, bestemt form | moralismen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [mor-al-issm] |
---|
-
moralisme, det at moralisere/gøre sig til dommer over andres moral/livsførelse
moralist substantiv
Singularis, ubestemt form | moralist |
---|
Singularis, bestemt form | moralisten |
---|
Pluralis, ubestemt form | moralister |
---|
Pluralis, bestemt form | moralisterna |
---|
Udtale | [mor-al-ist] |
---|
-
moralist
eksempel
moralkaka substantiv
Singularis, ubestemt form | moralkaka |
---|
Singularis, bestemt form | moralkakan |
---|
Pluralis, ubestemt form | moralkakor |
---|
Pluralis, bestemt form | moralkakorna |
---|
Udtale | [mor-al-kaka] |
---|
-
moralprædiken
moralkodex substantiv
Singularis, ubestemt form | moralkodex |
---|
Singularis, bestemt form | moralkodexen |
---|
Pluralis, ubestemt form | moralkodexar |
---|
Pluralis, bestemt form | moralkodexarna |
---|
Udtale | [mor-al-kåd-ekks] |
---|
-
moralkodeks
|