|
I alt 5471 ord
framkallning substantiv
| Singularis, ubestemt form | framkallning |
|---|
| Singularis, bestemt form | framkallningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | framkallningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | framkallningarna |
|---|
| Udtale | [framm-kall-ning] |
|---|
-
fremkaldning
eksempel
-
Läkaren föreslog fotokopisten att hon antingen skulle byta jobb eller framkallningsvätska!
Lægen foreslog fotografmedhjælperen, at hun enten skulle få sig et nyt job eller skifte fremkaldervæsken ud!
framkallningsvätska substantiv
| Singularis, ubestemt form | framkallningsvätska |
|---|
| Singularis, bestemt form | framkallningsvätskan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | framkallningsvätskor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | framkallningsvätskorna |
|---|
| Udtale | [framm-kall-nings-vättska] |
|---|
-
freemkaldervæske
framkant substantiv
| Singularis, ubestemt form | framkant |
|---|
| Singularis, bestemt form | framkanten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | framkanter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | framkanterna |
|---|
| Udtale | [framm-kannt] |
|---|
-
forkant
eksempel
-
I teknikens framkant
På forkant med teknikken
framkasta verbum
| Infinitiv | framkasta |
|---|
| Præsens | framkastar |
|---|
| Imperfektum | framkastade |
|---|
| Participium | framkastat/framkastad |
|---|
| Udtale | [framm-kassta] |
|---|
| Synonym | kasta fram |
|---|
-
(uforberedet) fremføre, slynge ud
framkomlig adjektiv
| Grundform | framkomlig |
|---|
| Neutrum | framkomligt |
|---|
| Pluralis | framkomliga |
|---|
| Udtale | [framm-komm-lig] |
|---|
-
fremkommelig, mulig at færdes ad (om vej, rute)
eksempel
-
fremkommelig, medgørlig, som kan løses
eksempel
-
Hot och tvång är ingen framkomlig väg
Trusler og tvang løser ingenting, løser ikke eventuelle problemer
framkomlighet substantiv
| Singularis, ubestemt form | framkomlighet |
|---|
| Singularis, bestemt form | framkomligheten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [framm-komm-lig-het] |
|---|
-
fremkommelighed, det at man kan komme frem, fx i trafikken
framkomma uregelmæssigt verbum
| Infinitiv | framkomma |
|---|
| Præsens | framkommer |
|---|
| Imperfektum | framkom |
|---|
| Participium | framkommit/framkommen/framkommet/framkomna |
|---|
| Udtale | [fram-kåmma] |
|---|
-
komme frem, vise sig
eksempel
-
fremsætte (fx forslag)
framkomst substantiv
| Singularis, ubestemt form | framkomst |
|---|
| Singularis, bestemt form | framkomstn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | framkomstr |
|---|
| Pluralis, bestemt form | framkomstrna |
|---|
| Udtale | [framm-kåmmst] |
|---|
-
ankomst
eksempel
-
fremkommelighed
|
