I alt 3852 ord
predator substantiv
Singularis, ubestemt form | predator |
---|
Singularis, bestemt form | predatorn |
---|
Pluralis, ubestemt form | predatorer |
---|
Pluralis, bestemt form | predatorerna |
---|
Udtale | [pre-dat-or] |
---|
Se også | rovdjur |
---|
Sproglig herkomst | prædator=den der begår rov, røver af præda=bytte, Rov; prædari=røve, latin |
---|
-
prædator, dyr der dræber og spiser andre dyr
(zoologi)
eksempel
-
Lodjuret (lon) är en skicklig jägare och en predator som lever av rådjur, räv, harar och skogsfåglar
Lossen er en dygtig jæger og en prædator der lever af rådyr, ræv, harer og skovfugle
predestination substantiv
Singularis, ubestemt form | predestination |
---|
Singularis, bestemt form | predestinationen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [pre-de-stin-aschon] |
---|
Se også | determinism, fatalism |
---|
-
prædestination, forudbestemmelse
predestinera verbum
Infinitiv | predestinera |
---|
Præsens | predestinerar |
---|
Imperfektum | predestinerade |
---|
Participium | predestinerat/predestinerad |
---|
Udtale | [pre-de-stin-era] |
---|
Synonym | förutbestämma |
---|
Sproglig herkomst | praedestinare=forudbestemme, dannet af prae=forud, før og destinare=bestemme, latin |
---|
-
prædestinere, forudbestemme, på forhånd fastlægge en bestemt udvikling/skæbne for nogen/noget
eksempel
-
Är vår hälsa predestinerad redan vid födseln?
Er vores helbred prædestineret allerede ved fødslen?
-
Äldste sonen var predestinerad att ta över gården, även om han inte ville
Det var forudbestemt, at den ældste søn skulle overtage gården, selv om han ikke ville
predicera verbum
Infinitiv | predicera |
---|
Præsens | predicerar |
---|
Imperfektum | predicerade |
---|
Participium | predicerat/predicerad |
---|
Udtale | [pre-dis-era] |
---|
Sproglig herkomst | pre=før og dicere=erklære, latin |
---|
-
forudsige, udsige, prædicere
predika verbum
Infinitiv | predika |
---|
Præsens | predikar |
---|
Imperfektum | predikade |
---|
Participium | predikat |
---|
Udtale | [pred-ika] |
---|
Sproglig herkomst | praedicare=fremsige, forkynde, prædike, af præ- og sideform til dicere=tale, latin |
---|
-
prædike, forkynde et religiøst budskab i en opbyggelig/belærende tale
(religion, mytologi, folketro)
eksempel
-
prædike, formane
eksempel
-
Torbjörn, en man som predikar ivrigt mot synd och homosexualitet
T., en mand der prædiker ivrigt mod synd og homoseksualitet
-
opfordre til
predikament substantiv
Singularis, ubestemt form | predikament |
---|
Singularis, bestemt form | predikamentet |
---|
Pluralis, ubestemt form | predikament |
---|
Pluralis, bestemt form | predikamenten |
---|
Udtale | [pre-dika-mennt] |
---|
Sproglig herkomst | praedicare=fortælle, kundgøre; besværlig situation, latin |
---|
-
besværlig/vanskelig/ubehaglig situation
eksempel
predikan substantiv
Singularis, ubestemt form | predikan |
---|
Singularis, bestemt form | predikan |
---|
Pluralis, ubestemt form | predikningar |
---|
Pluralis, bestemt form | predikningarna |
---|
Udtale | [pre-dik-an] |
---|
-
prædiken i kirken (også fx i moskéer)
(religion, mytologi, folketro)
eksempel
-
lang formaning
eksempel
predikant substantiv
Singularis, ubestemt form | predikant |
---|
Singularis, bestemt form | predikanten |
---|
Pluralis, ubestemt form | predikanter |
---|
Pluralis, bestemt form | predikanterna |
---|
Udtale | [pre-dik-annt] |
---|
Sproglig herkomst | praedicans (genitiv -antis), af praedicare=fremsige, bekendtgøre, prædike, latin |
---|
-
prædikant, prædiker, præst/religiøs forkynder eller lign. der holder en prædiken
(fag, profession og lign.)
eksempel
-
person der prædiker i en frikirke, en kristen gruppe eller lign.
(religion, mytologi, folketro)
eksempel
-
person der holder opildnende taler for at skaffe tilhængere til sin livsanskuelse/politik m.m.
|