|
I alt 3057 ord
gudsord substantiv
| Singularis, ubestemt form | gudsord |
|---|
| Singularis, bestemt form | gudsordet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | gudsord |
|---|
| Pluralis, bestemt form | gudsorden |
|---|
| Udtale | [gudds-ourd] |
|---|
-
gudsord, tekst/ord hvorigennem Gud menes at meddele sig, fx i form af trosbekendelsen/et bibelcitat/en salmetekst m.m.
(religion, mytologi, folketro)
eksempel
-
I Matteus 4:4 finns följande gudsord: Människan skall leva icke allenast av bröd, utan av allt det som utgår av Guds mun
I Mattæus 4:4 findes følgende gudsord: Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund
gudstjänstbesökare substantiv
| Singularis, ubestemt form | gudstjänstbesökare |
|---|
| Singularis, bestemt form | gudstjänstbesökaren/gudstjänstbesökarn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | gudstjänstbesökare |
|---|
| Pluralis, bestemt form | gudstjänstbesökarna |
|---|
| Udtale | [gudds-tjännst-be-sök-are] |
|---|
-
kirkegænger, person der (regelmæssigt) går i kirke
(religion, mytologi, folketro)
gudstjänstordning substantiv
| Singularis, ubestemt form | gudstjänstordning |
|---|
| Singularis, bestemt form | gudstjänstordningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | gudstjänstordningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | gudstjänstordningarna |
|---|
| Udtale | [gudds-tjännst-årrdn-ing] |
|---|
-
rækkefølge m.m. gældende for hvordan en gudstjeneste skal foregå
(religion, mytologi, folketro)
gudstro substantiv
| Singularis, ubestemt form | gudstro |
|---|
| Singularis, bestemt form | gudstron |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [gudds-trou] |
|---|
-
gudstro, tro på (den kristne, jødiske eller islamiske) gud
(religion, mytologi, folketro)
gudsvälde substantiv
| Singularis, ubestemt form | gudsvälde |
|---|
| Singularis, bestemt form | gudsväldet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | gudsvälden |
|---|
| Pluralis, bestemt form | gudsväldena |
|---|
| Udtale | [gudds-vällde] |
|---|
| Synonym | teokrati |
|---|
-
styreform hvor magten i et samfund udøves af et præsteskab på en guds vegne/direkte af en guddommelig hersker
gudunge substantiv
| Singularis, ubestemt form | gudunge |
|---|
| Singularis, bestemt form | gudungen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | gudungar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | gudungarna |
|---|
| Udtale | [gud-unge] |
|---|
| Synonym | hälsing |
|---|
| Se også | guding |
|---|
-
edderfugleunge, ungfugl
(fugle m.m.)
|
