|
I alt 241 ord
stofil substantiv
| Singularis, ubestemt form | stofil |
|---|
| Singularis, bestemt form | stofilen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | stofiler |
|---|
| Pluralis, bestemt form | stofilerna |
|---|
| Udtale | [stof-il] |
|---|
| Sproglig herkomst | muligvis fra tysk Stoffel, dialektalt, provinsielt |
|---|
-
stabejs, original, sær snegl
stoft substantiv
| Singularis, ubestemt form | stoft |
|---|
| Singularis, bestemt form | stoftet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | stoft |
|---|
| Pluralis, bestemt form | stoften |
|---|
| Udtale | [ståfft] |
|---|
| Se også | lik |
|---|
-
støv, pulver, små partikler
-
støv, afdød (person)
særlige udtryk
-
Kräla (krypa) i stoftet
Krybe i støvet, vise på en overdreven måde at man ved at man har gjort noget forkert, og at man fortryder det
-
Skudda stoftet av sina fötter
Begive sig afsted (væk fra stedet)
stofthydda substantiv
| Singularis, ubestemt form | stofthydda |
|---|
| Singularis, bestemt form | stofthyddan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | stofthyddor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | stofthyddorna |
|---|
| Udtale | [ståfft-hydda] |
|---|
-
jordisk hylster/krop (ofte spøgefuldt)
stoftkorn substantiv
| Singularis, ubestemt form | stoftkorn |
|---|
| Singularis, bestemt form | stoftkornet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | stoftkorn |
|---|
| Pluralis, bestemt form | stoftkornen |
|---|
| Udtale | [ståfft-korn] |
|---|
-
støvkorn, meget lille partikel tør snavs/jord/lign.
-
lille partikel blomsterstøv
(botanik)
stoicism substantiv
| Singularis, ubestemt form | stoicism |
|---|
| Singularis, bestemt form | stoicismen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [sto-is-issm] |
|---|
| Sproglig herkomst | stoa=søjlegang, græsk |
|---|
-
stoicisme, oldgræsk filosofisk retning
(filosofi)
-
ro, selvbeherskelse
stoiker substantiv
| Singularis, ubestemt form | stoiker |
|---|
| Singularis, bestemt form | stoikern |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | stoiker |
|---|
| Pluralis, bestemt form | stoikerna |
|---|
| Udtale | [sto-ik-er] |
|---|
-
stoiker, tilhænger af stoicismen
-
person der altid er rolig, uanset hvad der sker
stoisk adjektiv
| Grundform | stoisk |
|---|
| Neutrum | stoiskt |
|---|
| Pluralis | stoiska |
|---|
| Udtale | [sto-isk] |
|---|
| Sproglig herkomst | stoa=søjlegang, græsk |
|---|
-
stoisk, rolig, uanfægtet, præget af sindsro/ligevægt (om person, reaktion m.m.)
eksempel
-
som drejer sig om stoicismen
(filosofi)
stoj substantiv
| Singularis, ubestemt form | stoj |
|---|
| Singularis, bestemt form | stojet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [ståjj] |
|---|
| Se også | oväsen |
|---|
-
støj, larm, hurlumhej, halløj
|
