|
I alt 5995 ord
kognitiv adjektiv
| Grundform | kognitiv |
|---|
| Neutrum | kognitivt |
|---|
| Pluralis | kognitiva |
|---|
| Udtale | [kågn-it-iv, kånnjn-it-iv] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra engelsk cognitive, af latin cognitus, perf. part. af cognoscere=lære at kende, erkende, forstå, fra engelsk |
|---|
-
kognitiv, som drejer sig om perception, erkendelse, tænkning
eksempel
-
Hjärnans kognitiva reserv är en slags reservkraft som gör att hjärnan kan stå emot skador och sjukdomar
Hjernens kognitive reserve er en slags reservekraft der gør at hjernen kan modstå skader og sygdomme
særlige udtryk
-
Kognitiv intervjumetodik (KI)
Kognitiv interviewmetodik (KI)
-
Kognitiv psykologi
Kognitiv psykologi, studiet og behandling af vore mentale processer
kohage substantiv
| Singularis, ubestemt form | kohage |
|---|
| Singularis, bestemt form | kohagen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kohagar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kohagarna |
|---|
| Udtale | [ko-hage] |
|---|
-
kohave, mark/eng til græsning for køer
kohandel substantiv
| Singularis, ubestemt form | kohandel |
|---|
| Singularis, bestemt form | kohandeln |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [kou-hanndel] |
|---|
-
studehandel, politisk opgørelse
-
handel med kreaturer
kohandla verbum
| Infinitiv | kohandla |
|---|
| Præsens | kohandlar |
|---|
| Imperfektum | kohandlade |
|---|
| Participium | kohandlat |
|---|
| Udtale | [kou-hanndla] |
|---|
-
lave en studehandel
koherens substantiv
| Singularis, ubestemt form | koherens |
|---|
| Singularis, bestemt form | koherensen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [ko-her-enns] |
|---|
-
kohærens, sammenhæng
kohorn substantiv
| Singularis, ubestemt form | kohorn |
|---|
| Singularis, bestemt form | kohornet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kohorn |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kohornen |
|---|
| Udtale | [kou-hourn] |
|---|
-
kohorn
(zoologi)
-
horn der kan bruges som blæseinstrument
(musik, instrument m.m.)
kohort substantiv
| Singularis, ubestemt form | kohort |
|---|
| Singularis, bestemt form | kohorten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kohorter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kohorterna |
|---|
| Udtale | [ko-hårrt] |
|---|
-
kohorte, troppeafdeling
(ældre udtryk)
-
gruppe
|
